Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Læserbrev: I knækker mig ikke


Læserbrev: I knækker mig ikke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Jonas Haase, formand for DSU Aabenraa og byrådskandidat for Socialdemokratiet, Broløkkevej 1, Bylderup-Bov, skriver:
#1555166
Debat Aabenraa. 

Læserbrev: Når jeg får mine valgplakater revet ned og brændt af, og de så endda filmer det, er det for at provokere mig og knække mig.

Når de råber "bøsse", imens de brænder mig, er det for at demoralisere mig.

Men det sker ikke. Det påminder mig kun om, hvorfor det netop er så vigtigt at kæmpe for LGBTQ-rettigheder endnu. At vi overhovedet ikke er i mål, når man, bare fordi man er homoseksuel kandidat, oplever hetz og homofobi.

Det er ganske vist nemmere at være LGBTQ-person i Danmark kontra andre lande.

Men hold nu op, hvor gør det her mig indigneret.

Det er respektløst mod mig og det demokrati, som mange ude i verden kæmper og dør for hver dag.

Det er dem, der foretager sig disse handlinger mod hverdagens demokratiske symboler.

Jeg håber virkelig ikke, det her vil skræmme nogen LGBTQ-personer væk fra politik.

Vi er nemlig på vinderholdet.

Vi er født sådan her, og det kan vi ikke ændre på, ej heller bør vi ændre på det.

Vi gør intet ondt, men elsker blot en af det samme køn. Og det hader nogen os desværre for.

Men had er ikke medfødt. Det er en (dårlig) tillært egenskab. Had kommer fra fordomme og fordomme af uvidenhed. Og had bidrager ikke til noget godt til verden. Det gør kærlighed.

Jeres mission er at knække mig. Men jeg kan fortælle jer, at jeg altid vil kæmpe for min minoritets rettigheder.

18 år og 22 dage: Jonas Haase er Danmarks yngste byrådsmedlem