Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Kortere skoledage


Kortere skoledage

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Aabenraa. 

Læserbrev: Et barn opholder sig i dag sekst til otte timer i skolen pr dag. Og Lærerforeningen i Aabenraa m.fl. igangsatte 18. november sidste år et dannelsesprojekt under parolen "Den gode skole".

Vi ser i dag en tendens til et øget niveau af stress hos elever samt flere børn, som ikke trives. Og det er ikke den ansattes skyld, det er ikke barnets skyld - nej, det er søreme lovgivernes skyld - altså dem, som sætter rammerne.

Jeg mener, vi bør hæve visionen med dannelsesprojektet "Den gode skole". Lad os i kommunen åbne rammerne, få dialogen om de mange undervisningstimer reelt giver mere kvalitet og øget læring, eller om vi skal prøve noget nyt: Det kunne helt konkret være, at man forkortede skoledagen med lektioner pr. dag pr. klasse - de ressourcer, dette ville frigøre, ville så kunne bruges til tolærerordning, øget lærerforberedelse ved behov m.m.

Essensen er, at de frigivne ressourcer skal bruges til gavn for elevens undervisning og dermed i sidste ende til læring og trivsel.

Debatten om "Den gode skole" er et oplagt sted at tage fat, for diskussionen er allerede i gang.

Kort skoledagen ned! Vores børn skal have tid og overskud til leg, fritidsaktivitet og kedsomhed. Samfundet fanger dem såmænd nok siden hen med stress og jag, så lad os hjælpe med, at det ikke sker allerede i folkeskolen.