Kommunen skal feje for egen gadedør


Kommunen skal feje for egen gadedør

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Aabenraa. 

Læserbrev: Man fik næsten vandet galt i halsen, da man læste i JV 26/8, at Aabenraa Kommune fra årsskiftet igen er begyndt at bruge glyphosat til at holde ukrudtet fra døren. Formand for teknik- og miljøudvalget, Bent Sørensen (V), negligerer skadevirkninger for miljø og drikkevand ved at henvise til, at de begrænsede mængder af sprøjtegift ikke overstiger, hvad vi haveejere bruger derhjemme. Men han overser det principielle i denne sag, at Aabenraa Kommune selvfølgelig skal gå med forrest i kampen for vores alle sammens miljø.

Signalværdien er sørgelig. Man må forstå, at moralen må være, at kommunen godt må sprøjte lidt, fordi der kan spares penge. Det er vel selv samme argumentation, man har brugt imod det samlede erhverv, hvor det bare er ærgerligt, at produktionen fordyres og processer besværliggøres i kampen for et bedre miljø.

Det må kunne lade sig gøre, at vi både har det pænt og ordentligt uden at skulle sprøjte, og Aabenraa Kommune skal selvfølgelig ikke gå og strinte sit territorie af med Roundup, mens vi alle forsøger at vise en anden vej til næste generation.

Jeg håber, der vil kunne samles et politisk flertal til igen at gøre Aabenraa Kommune sprøjtegiftfri, så både det offentlige, private virksomheder og borgerne sammen kan værne om vores fantastiske kommune.

Kommunen skal feje for egen gadedør

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce