Hvor mange vender hjem til Aabenraa?


Hvor mange vender hjem til Aabenraa?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Aabenraa. 

Læserbrev: I JydskeVestkysten 8. juni kunne man læse, hvordan Sønderborg, ifølge en analyse fra KL, har formået at få 18 procent af de udflyttede bysbørn fra årgang 83 til at flytte tilbage til kommunen efter at have været flyttet væk. Det i sig selv er utrolig flot, for når vi ikke har uddannelserne i kommunen, skal de jo ud og hjem igen.

Men ifølge analysen står det ikke nær så godt til i Aabenraa. Kun mellem 12-14 procent vender snuden hjem, og kun Tønder ligger i vores landsdel under os. Så jeg tænker, hvad er det vi gør forkert - eller rettere - hvad gør Sønderborg i den henseende rigtigt? Aabenraa er en kommune med mange lavt uddannede borgere. Det ændrer sig jo netop ikke, hvis ikke vores børn efter uddannelse og erfaring har lyst til at komme tilbage.

Man kan jo starte med at se mod det nye supersygehus. Her er flere læger og sygeplejersker blevet rokeret fra andre kommuner og til Aabenraa, men hvor mange af dem flytter reelt set hertil? Hvad med det nye Campus, hvor mange af de studerende på f.eks. UC Syd er rent faktisk flyttet hertil? For med hånden på hjertet: Så gør vi jo heller ikke meget for at gøre vores dejlige by og kommune mere attraktiv for nye beboere!

Måske tiden er kommet til at hæve blikket og acceptere, at uden en stærk hovedby med stærke kulturtilbud, inspirerende miljøer og et aktivt detail- og restaurationsliv gider folk ikke komme hertil.

Hvor mange vender hjem til Aabenraa?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce