Holder politikerne løftet om "en mindst lige så god skole?"


Holder politikerne løftet om "en mindst lige så god skole?"

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Aabenraa. 

Læserbrev: På børne- og uddannelsesudvalgets møde 28. august 2018 var Fjordskolen på dagsordenen, og det blev besluttet, at flytteudgifterne (måske) deles mellem skolen og Aabenraa Kommune.

Om det betyder, at udgiften skal deles ligeligt mellem Fjordskolen og kommunen, eller man blot tager et gennemsnit af, hvad de seneste skoleflytninger har kostet og tilfører det beløb til Fjordskolen, skal jeg ikke kloge mig på.

Der er fra skolens side lavet beregninger og indhentet priser på, at flytningen kommer til at koste 3 millioner kroner, og det er ikke rimeligt at pålægge skolen nogen af de ekstra udgifter.

Hvis man skulle have glemt det, er flytningen ikke Fjordskolens ønske.

Pålægges skolen ekstra udgifter, kræver det ikke en højere matematisk eksamen for at regne ud, at de midler vil skulle tages fra børnene, og dermed bliver tilbuddet forringet.

At der i udvalget flere gange har vist sig at være flertal for og vilje til at "tage skolens parti", er yderst positivt, men hvor hopper kæden så af i denne forbindelse? Det er kun Enhedslistens Jens Bundgaard, der stemte imod, at Fjordskolen pålægges flytteudgifterne. DF deltog ikke i mødet, men havde beslutningen været anderledes, hvis de havde været der?

I denne forbindelse er jeg ikke enig i, at det var "det bedst opnåelige resultat".

I sidste ende kunne sagen vel sendes i byrådet, og så ville det være op til flertallet at finde midlerne til at løse det eller tydeligt markere, at de ikke agter at holde løftet om en mindst ligeså god skole.

Holder politikerne løftet om "en mindst lige så god skole?"

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce