Høringssvar kan tvinge mig til at stemme nej


Høringssvar kan tvinge mig til at stemme nej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Aabenraa. 

Læserbrev: I sidste uge sendte vi en ny lokalplan for området omkring den tidligere Nygade Skole ud i høring. En plan, som gør det muligt for hjemmeplejen at flytte ind i de lokaler, der før var beboet af 10.Aabenraa.

Jeg havde set frem til, at netop disse bygninger sammen med Musikskolen og Nygadehuset i fremtiden ville kunne danne et musisk-kulturelt kraftcenter. Muligheden er helt enestående, især taget i betragtning af at det samlede byråd med opbakningen til Aabenraa Live lader til at have forstået den værdi, et veletableret musikliv på flere niveauer vil tilføre kommunen.

Når jeg fokuserer på kulturlivet, skyldes det naturligvis min særlige interesse i dette, men jeg vil alligevel tilføje, at jeg under hjemmeplejen nogle gode faciliteter. Men jeg mener ikke, placeringen i Nygade-bygningerne er egnet, alene pga. de trafikale forhold i området. Vejene er for smalle og parkeringspladserne for få. Lad os nu finde en god placering til dem, hvor de kan være mange år.

Naturligvis skal borgerne have mulighed for at komme med høringssvar, så vi som deres repræsentanter i byrådet kan træffe den rigtige beslutning. Jeg vil opfordre mine kolleger til at lytte til høringssvarene. Derfor har jeg stemt for at sende lokalplanen i høring. Men de indsigelser, vi allerede har modtaget, synes jeg tegner et tydeligt billede: Hvis svarene i høringsfasen ikke peger i en markant anden retning, stemmer jeg imod lokalplanen, når den tid kommer.

Jeg vil opfordre mine byrådskolleger til at gøre det samme.

Høringssvar kan tvinge mig til at stemme nej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce