Gratis buskort for unge under 18


Gratis buskort for unge under 18

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Aabenraa. 

Læserbrev: Under valgkampen til kommunal- og regionsrådsvalget sidste år snakkede jeg meget om, at unge bør få gratis ungdomskort. På daværende tidspunkt betalte jeg også selv for ungdomskortet, og det var et populært emne blandt mine jævnaldrende på uddannelsesinstitutionerne.

Nu er det blevet en realitet for vores unge i fremtiden, idet der i budgetforliget er afsat penge til, at alle unge under 18 år kan få gratis ungdomskort!

Ordningen starter fra skolestart 2019, hvor der er afsat 1 million og 2,1 millioner kroner til årene herefter.

Jeg synes, det her er så vigtigt et slag for, at vores kommune kan blive en god uddannelsesby!

Det er det, fordi vi giver vores unge lige muligheder.

Hvis du bor i Bylderup-Bov, skal du ikke betale mere for at kunne komme hen til din uddannelse, i forhold til dem der bor i Aabenraa.

Samtidig lige muligheder i forhold til tiden på deres studier. De med forældre, der kan betale ungdomskortet, kan dedikere sig 100 procent til studiet, mens de, hvor forældrene ikke betaler, også skal tænke på økonomien hertil.

Sidst, men ikke mindst, er grænsen sat ved 18 år.

Det er det, fordi du, når du er under 18, ikke kan få SU, og du, når du er under 18, ikke må køre med dit kørekort.

Buskortet er allerede gratis op til 10. Klasse. Nu viderefører vi ordningen, så den gælder op til 18-årige - det bliver rigtig godt for vores kommunes unge!

Gratis buskort for unge under 18

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce