Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Glæde med et stik i hjertet


Glæde med et stik i hjertet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Aabenraa. 

Læserbrev: Det var en smuk solrig lørdag. Byen summede af Shantyfestival, og det er tydelig,t at renoveringen af Aabenraa by har skabt et byrum og en stemning, hvor man kan sætte hinanden i stævne, hvad enten det er over en kop kaffe, eller det er en del af de mange aktiviteter, som byen tilbyder.

Der er meget at glæde sig over i Aabenraa. Fællesskabet har fået nye vilkår. 

Claus Bech-Danielsen, som er formand for Tænketanken "BYEN 2025" skriver, at byudvikling har stor betydning for fællesskabet og det gode liv. Han understreger, at byudvikling skal understøtte det sociale liv - på tværs af økonomiske og kulturelle skel.

Spørgsmålet er så i hvilken udstrækning byudviklingen i Aabenraa skaber dette sociale liv på tværs?

Jeg tænker på Fjordskolens elever, som bliver flyttet til periferien af det fællesskab, som de i kraft af deres handicap og sårbarhed har så vanskeligt ved at blive en del af.

Hvordan får de i fremtiden mulighed for at lave orienteringsløb i byen og derved lære, hvad man kan købe i de enkelte butikker? Hvornår får de mulighed for at fange krabber i havnen, så naturens forunderligheder bliver til livskompetencer? Hvordan får de fremover oplevelsen af at høre til, frem for at være udenfor?

Jeg havde en god dag i lørdags, men det stak i hjertet at tænke på hvem, der får vanskeligt ved at blive en del af dette livsnærende fællesskab.