!DOCTYPE html> Frivillige brandmænd bør værdsættes | Debat Aabenraa | jv.dk

Frivillige brandmænd bør værdsættes


Frivillige brandmænd bør værdsættes

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Aabenraa. 

Læserbrev: Lørdag den 12. januar afviklede Brand og Redning Sønderjylland sin tredje nytårsparole, denne gang i Gram Fritidscenter.

Brand og Redning Sønderjylland er et fællesskab, hvori også de frivillige bandværn fra Tønder, Haderslev og Aabenraa indgår.

Ca. 250 frivillige brandmænd var mødt op i deres stiveste uniformpuds, med de gennem årene modtagne medaljer påhængt.

Også brandmænd fra venskabsværn i Tyskland var mødt op samt repræsentanter fra politi, militær, Falck og lægestanden.

Det blev en festlig dag med godt humør, gode taler og ikke mindst med den hos mange brandværn traditionelle gode ret, gule ærter med tilbehør.

Dagens højdepunkt var uden tvivl tildelingen af medaljer til de frivillige brandmænd for deres store frivillige indsats, som befolkningen ikke kan påskønne og værdsætte højt nok.

Der blev uddelt og påhængt medaljer for 5, 10, 20, 25, 40 og 50 års stor frivillig indsats.

Det blev en meget højtidelig ceremoni, og det var tydeligt at fornemme stoltheden, hvormed medaljerne blev modtaget.

De frivillige brandmænd er i høj grad med til at skabe sikkerhed og tryghed i det sønderjyske område.

Vi må alle håbe, at det til stadighed vil lykkes de frivillige brandværn at tiltrække og uddanne brandmænd mænd og kvinder, og at dømme efter deltagerne i parolen ser det godt ud.

Frivillige brandmænd bør værdsættes

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce