Folkehjem mangler stole


Folkehjem mangler stole

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Aabenraa. 

Læserbrev: Torsdag 25. oktober satte jeg kursen mod Folkehjem for at høre et foredrag med tidligere minister Bertel Haarder (V). Desværre havde jeg ikke fået bestilt en billet, men mødte heldigvis en fem-seks mennesker, der havde været lige så forsømmelige som jeg, uden for foredragssalen.

Da der således ikke var tale om en større flok, kunne man satse på at, arrangørerne relativt ubesværet kunne have løst så minimalt et problem. Og det kunne de selvfølgelig - altså for de øvrige forsømmelige, dog ikke for mig, der måtte drage tilbage til ørkenen. Der var altså ikke plads til bare én til!

Bertel Haarder og jeg er begge studenter fra Sønderborg Statsskole, så måske var jeg diskvalificeret p.g.a. af en eller anden kryptisk kvoteordning, der kun tillod få dimittender fra bemeldte gymnasium i lokalet? Næppe. Problemet - og her gætter jeg - var snarere, at man var løbet tør for stole. Da man nogle gange skal møde smålighed med generøsitet, vil jeg hermed gerne donere to overskydende klapstole fra mit sommerhus til Folkehjem, så man ikke en anden gang skal stå med lignende pinligheder.

På den ene side er jeg da stolt over at bo i et land - hvor mangt og meget er i forfald, og hvor normer skrider dagligt - at opleve, at nogen stadig nidkært passer deres arbejde og smækker døren i for snuden af formastelige personager.

På den anden side kunne jeg godt tænke mig, at man allierede sig med en ordbog og slog op under ordet konduite.

Held og lykke med de fremtidige foredrag og ring, hvis I kan bruge klapstolene!

Folkehjem mangler stole

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce