Flytning af hjemmeplejen er en rigtig dårlig idé


Flytning af hjemmeplejen er en rigtig dårlig idé

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Aabenraa. 

Læserbrev: Philip Tietje (V) siger - som modargument for ikke at diskutere videre - i den verserende debat om at flytte hjemmeplejen til Nygadeområdet, at man ikke har en finansieringsplan for et Musikkens Hus. Nu handler debatten desværre ikke om dette Musikkens hus eller ej.

Debatten handler om, at der er truffet en rigtig, rigtig dårlig beslutning, fordi man har et problem med hjemmeplejen. Og de, der har truffet beslutningen, kommer tilsyneladende meget sjældent i området.

Beslutningen vil ramme:

De mange hundrede studerende, der hver dag går igennem området mindst to gange.

Børnehavebørnene.

Turisterne, som der faktisk er en del af. Og de går ude på vejen og ser sig ikke for, for de skal fotografere. Alle andre går faktisk også ude på vejen, for de fleste fortove er for smalle til, at man kan gå på dem.

Vores bygningsarv. Den gamle bymidte i Aabenraa, som virkelig er unik. Den har potentiale og har ikke brug for mere trafik. For nylig holdt Byhistorisk Forening et møde, hvor også flere byrødder deltog, om netop dette. Der var inviteret oplægsholdere fra Ribe, hvor de også har en unik bykerne.

Beboerne i området.

Desuden kan man ikke komme uden om de dårlige tilkørelsesforhold til stedet og mangel på parkeringspladser. Enhver, der har sneglet sig op ad Persillegade eller Wollesgyde bagom Royal og AOF eller op ad Nygade, ved hvor kringlet det er.

Og den million, man kan spare? Den skal man nok bruge flere gange på hovsaløsninger, fordi man ikke har tænkt sig om.

Flytning af hjemmeplejen er en rigtig dårlig idé

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce