Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Det Høje Kolstrup jeg kender


Det Høje Kolstrup jeg kender

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Aabenraa. 

Læserbrev: Siden sommerferien har vores dejlige bydel fået mediernes opmærksomhed i flere omgange. Det er negative hændelser, der har fanget opmærksomheden og fået journalisterne til tasterne. Ikke kun medierne har lugtet blod, men også den politiske ydre højrefløj gik i frit fald mod bunden med beskyldninger såsom mordforsøg og ønsker om nakkeskud til 12-14 årlige drenge.

Vi har været der før og troede egentlig, at vi havde styr på fortællingen om vores dejlige bydel. For Høje Kolstrup er ikke og har aldrig alene været det, historierne har fortalt. Hvis man kigger efter dårlige historier, så finder man dem, men de gode historier har altid været nemme at finde heroppe.

Ja det er rigtigt, at vi er udfordret heroppe, men det er vilkårene, og med alle kræfter i spil er det gennem årene lykkedes at håndtere disse udfordringer og komme af ghettolisten og af med ghettorygtet.

HK er en fantastisk bydel, omkranset af skov og lige ned til den fredede Fladstendalen og Skadeholdt sø. Vi har et af Danmarks mest gennemførte stisystemer, der forbinder hele bydelen. Der er fantastiske institutioner, skole, dagligvareforretning og mange forskellige foreninger. Der afvikles mange årlige events og herunder Stafet For Livet Aabenraa, der har samlet 400.000 kr. over to år til Kræftforskning. Det kunne også være kilde til en forsidehistorie, kære medier.