Debat: Ældrerådsformand burde glæde sig over DF


Debat: Ældrerådsformand burde glæde sig over DF

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Aabenraa. 

Læserbrev: Jeg ved godt, at tidligere SF-byrådsmedlem, nuværende formand for Seniorrådet i Aabenraa Kommune, Hanne Larsen, ikke har megen sympati for Dansk Folkeparti.

Men alligevel synes jeg, hun burde glæde sig over, at DF i finansloven 2015 sikrede, at der ekstraordinært blev afsat 1 milliard til landets kommuner til ældreområdet, kaldet værdighedspuljen for årene 2016 til 2019.

Af denne milliard har Aabenraa Kommune modtaget 36,3 millioner i alt for de første tre år.

Uden disse 36,3 millioner kroner, sikret af DF, ville mange tiltag ikke være realiseret.

Hvad beløbet bliver for 2019, er endnu ikke fastlagt, men det bliver formentlig ca. 12 millioner.

Så smil, formand Hanne Larsen

Anvendelsen af de mange penge har Seniorrådet haft stor indflydelse på, så jeg går da ud fra, at man har sørget for, at de mest presserende områder er blevet løftet.

I valgkampen til det seneste byrådsvalg lovede vi fra DF bl.a. at vi vil arbejde for flere varme hænder i hjemmeplejen og på plejehjemmene, heraf to faste nattevagter.

Disse ønsker har Seniorrådet påpeget gennem de seneste år.

Derfor kan det undre, at Seniorrådet ikke har sørget for, at nogle af de ekstraordinære økonomiske midler, som DF har sørget for til kommunen, ikke er blevet anvendt til disse ønsker.

Hvad angår det kommunale budget for 2019, vil DF naturligvis forsøge at få vore valgløfter realiseret.

Om det kan lade sig gøre, må tiden vise. Hanne Larsen ved efter sine mange år i byrådet, at budgetforhandlinger er vanskelige.

Debat: Ældrerådsformand burde glæde sig over DF

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce