Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Bevidst forhaling af S?


Bevidst forhaling af S?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Aabenraa. 

Læserbrev: Jeg har i JV læst Socialdemokraternes gruppeformand Povl Kylling Petersens udtalelse, at det er uanstændigt at frigive de bevilgede penge til Fjordskole-projektet.

Povl, frigivelse af bevilgede budgetrammer i større kommunale byggesager (fx skoler og plejehjem) sker ofte FØR resultatet af licitationsrunden. Det sker, og er sket mange gange i Aabenraa kommune. På hvilken måde adskiller denne byggesag sig? Altså ud over at det er valgår, og du febrilsk forsøger at fiske stemmer?

Spørgsmålet er, hvad dine hensigter er? Er det at forhale processen, så uanset at flytningen bliver gennemført, kan du sige; "det blev en dårlig flytning". Flertalsbeslutningen i byrådet står jo ved magt, så uanset hvad bliver pengene bevilget inden udgangen af 2017. Eller tror du, at I står med borgmesterkæden efter d. 21. november og 1. januar 2018, kan bruge de allerede investerede midler igen? Husk, at man kun kan bruge pengene én gang.

Det betyder så, at I skal finde rundt regnet 140 mill. til en ny Fjordskole i Aabenraa, da jeres budgetforslag hverken havde afsat midler til at fastholde status quo eller måske endda udvikle på Fjordskolen.

Til gengæld har I sat kr. 500.000 af til en undersøgelse af, om flytningen af Fjordskolen bør gennemføres eller ej. Undskyld mig Povl, tror du ikke, at det bliver svært at finde fagpersoner, som byrådet kan blive enige om, kan bidrage med et objektivt resultat?