Bekymrende flytning af Fjordskolen


Bekymrende flytning af Fjordskolen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Aabenraa. 

Læserbrev: Flytningen af Fjordskolen til Kruså er bekymrende. Der er tale om en dybt specialiseret institution, der underviser børn og unge, der kræver særlig pædagogisk indsats. Det stiller meget store krav til de bygninger, der skal rumme tilbuddet.

Det er ikke nogen hemmelighed, at der blandt medarbejderne er skepsis over for flytningen. Det er tvivlsomt, om det økonomisk og pædagogisk giver mening at flytte. Der er en lang række særlige krav, der skal være opfyldt i nogle eller alle afdelinger. Det er lige fra døråbninger, der skal være minimum 100 cm, så kørestole kan komme igennem, over forstærkede lofter, der kan bære særlige behandlingsredskaber, til faciliteter til forberedelse af sondemad/specialmad.

Det er dyrt at indrette specialinstitutioner, og det kræver et godt blik for målgruppens behov. Derfor er det også helt afgørende, at personalet bliver ordentligt inddraget i processen.

Vi vil gerne opfordre til, at man tager den proces meget alvorligt - også selvom sommerferien nærmer sig. Fjordskolen er i dag et fyrtårn indenfor specialundervisningen. Det skal det også være i fremtiden.

Selvfølgelig er det politikerne, der bestemmer, hvordan kommunens tilbud skal organiseres. Men vi har alle sammen - og da især de børn, det her handler om - en interesse i, at beslutningen sker på det bedst mulige grundlag.

 

Bekymrende flytning af Fjordskolen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce