Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Behold Fjordskolen i Aabenraa


Behold Fjordskolen i Aabenraa

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Aabenraa. 

Læserbrev: I Danske Handicaporganisationer hører vi ofte og meget om, hverdagen for mennesker med handicap er rundt om i landets kommuner. Fra flere sider har vi også hørt om flytningen af Fjordskolen fra Aabenraa til Kruså.

Det virker som en rigtig kedelig sag. Der kan ikke være tvivl om kommunens ret til at nedlægge eller flytte skoler. Men det virker desværre, som om det alene er økonomien, mere end hensynet til børnene, der vejer tungest i kommunens beslutning. Jeg kan forstå, at de berørte parter, altså forældre, skolebestyrelse, skolens personale, lokale handicaporganisationer samt Handicaprådet er imod beslutningen om at flytte skolen til Kruså. Det er kedeligt, at kommunen ikke har valgt at lytte til de involveredes synspunkter.

I Danske Handicaporganisationer er vi selvfølgelig optaget af, at vi bevæger os mod en større inklusion af børn med handicap. Så vidt det overhovedet er muligt, bør børn med handicap tilbydes mulighed for at være en del af lokalmiljøet.

Jeg kan forstå, at Fjordskolen har et godt samarbejde med bl.a. ungdomsuddannelserne om elever, der fortsætter på f.eks. Aspit eller gymnasiets ASF linje. Det er værdifuldt at bevare af hensyn til elevernes videre muligheder. I det lys lyder det for mig, som om en flytning af Fjordskolen til Kruså er et skridt i den forkerte retning. Jeg håber derfor, at Aabenraa Kommune vil genoverveje beslutningen og give mulighed for, at Fjordskolen bliver i Aabenraa.