Alternativet: Aabenraas skolevæsen under afvikling


Alternativet: Aabenraas skolevæsen under afvikling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Aabenraa. 

Læserbrev: I Alternativet arbejder vi for et bæredygtigt samfund. Det er således ikke kun den økonomiske bundlinje, der tæller. Konsekvenserne af den hidtil førte politik er for mennesker og miljø tydelige.

Vi arbejder derfor også med den sociale og den grønne bundlinje, og alle tre bundlinjer skal balancere.

Ren økonomisk vækst er gold, hvis prisen er forurening af miljøet, og den er heller intet værd, hvis den efterlader svigtede og nedbrudte mennesker i dens kølvand. Det koster samfundet dyrt.

Hvordan ser den sociale bundlinje ud i Aabenraa?

Det, vi ser på skoleområdet, er et væsen under afvikling. I hvert fald, som det har været kendt op igennem 00'erne. Efter kommunalreformen har vi set et topstyret skolesystem præget af skolestrukturændringer, besparelser, statslige og kommunale indgreb og flere besparelser.

Det har en pris, og nu ser det ud til, at sparekniven skærer i selve benet.

Skoler melder om budgetoverskridelser, der er dårlige trivselsmålinger, manglende støtte til børn med behov etc., og undervisningen beskæres.

Den seneste besparelse går ud over en gruppe børn og forældre, som længe har været underlagt usikkerhed og tvivlsomme politiske beslutninger omkring flytningen af Fjordskolen.

Det er uanstændigt og langt fra bæredygtig skolepolitik, der demonstreres her. At omvisitere børnene fra afdeling E, er at lade hånt om børns skæbner. Børn er vores fælles fremtid, og vi får, hvad vi giver.

Jeg opfordrer til revision af menneskesynet i skolevæsenet. Det halter fælt.

Alternativet: Aabenraas skolevæsen under afvikling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce