Åbent brev til borgmester Thomas Andresen


Åbent brev til borgmester Thomas Andresen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Aabenraa. 

Læserbrev: Borgmester Thomas Andresen - nu er det præcis to år siden, du inviterede folketingspolitikere og kommunale embedsmænd til Bølå for ved selvsyn at se, hvilken påvirkning opstilling af 17 tyske kæmpevindmøller og 16 danske vindmøller har på os beboere.

Baggrunden for mødet var dit ønske om at påvirke folketingspolitikerne til at stemme for at øge afstanden fra den enkelte vindmølle til nærmeste beboelse. Der er så efterfølgende kommet fire tyske kæmpevindmøller op. Vi har ikke siden dette møde set eller hørt om forslaget!

Eva Kjer Hansen fik sammen med fem andre mødedeltagere foranlediget en henvendelse til daværende miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen og anmodet om, at der blev foretaget en støjmåling ved naboer til vindmøller. Miljøstyrelsen foretog disse støjmålinger hos tre naboer til vindmøller i Nordjylland - på møller, der ikke findes i Bølå eller Tyskland.

Vores, på vegne af 12 beboelser, tre år gamle klagesag over støjniveauet fra danske og tyske vindmøller blev sendt til den daværende minister på området, Eva Kjer Hansen, men ministeren ønskede ikke at mødes med os eller tage en afgørelse i sagen. Sagen gik så videre til den efterfølgende miljø- og fødevareminister, Esben Lunde Larsen. Han ønskede heller ikke at træffe en afgørelse. Nu er sagen havnet hos den tredje miljø- og fødevareminister, Jacob Ellemann-Jensen, som vi forventer vil tage en afgørelse.

Hr. borgmester, selv om du har været tavs i to år, må du da have en vis interesse i, at sagen får en afslutning - af hensyn til borgerne.

Åbent brev til borgmester Thomas Andresen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce