Vi kan fylde alverdens lossepladser med alt det bullshit af rigtige ord om bæredygtighed: Verden skal nok kollapse lidt før vi gør noget


Vi kan fylde alverdens lossepladser med alt det bullshit af rigtige ord om bæredygtighed: Verden skal nok kollapse lidt før vi gør noget

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Maibritt Saerens, skuespiller
Billede
Holdningsstof. 

Da mine tvillinger var 2 ½ år, stod vi en dag i Zoologisk Have og kiggede på de mange mærkelige dyr. Annabelle og jeg stod ved slangerne og Roberto, Annebelles tvillingebror, lidt derfra ved en skærm med en film, der kørte i loop. Ud af øjenkrogen kunne jeg se, at det var noget med isen, der smeltede og oversvømmede samtlige storbyer i Europa oversvømmet. Roberto grinede og syntes vel, at grafikken og farverne var flotte. Vi gik videre, og jeg tænkte ikke videre over filmen.

"Mor, hvor kommer skraldet hen?" råbte jeg bekymret til min mor, da jeg var lille pige i Silkeborg. "Det kommer på lossepladsen" sagde min mor blidt, og efterlod mig i et fuldstændigt hovedrystende vanvid. På lossepladsen? En plads hvor man hvad - losser alt affaldet i en kæmpestor bunke? Vi boede på en villavej. Jeg gik ud på vejen og så skraldevognen køre fra hus til hus og samle skrald, som så skulle køres til denne forunderlige losseplads. Senere på dagen kørte vi ned til mormor forbi villaveje, boligblokke, højhuse - med mennesker som også levede, legede, spiste og samlede en masse skrald. Jeg så for mig, at vi blev oversvømmet af skrald. Jeg havde mareridt længe efter.

Et år efter turen i zoo sad min søn stortudende på sit værelse, fuldstændig utrøstelig: "Mor, er det rigtigt, at Jorden bliver oversvømmet"? Jeg blev ligbleg. "Hvorfor siger du dog det, Roberto" fik jeg taget mig sammen til at sige. "Jamen, mor - er det rigtigt?" og så begyndte han at småskrige. Han var så desperat. Så kom jeg i tanke om filmen. Det var dagen, hvor der i mit indre rejste der sig en vaskeægte 'Sigourney Weaver" fra filmen "Aliens", hvor hun redder en lille pige fra monsteret. Jeg læste alle artikler. jeg kunne få fat i. Jeg havde dybe og meget lange samtaler med min veninde og kollega Sidsel Agensø og min teaterlærer gennem 20 år, Finn Hesselager; om menneskets forunderlige selvbedrag og fremtiden for vores børn. Vi læste 3000 siders klimarapport og interviewede Connie Hedegaard, Steen Hildebrandt, Ida Auken, en klimatolog, psykologer og mange flere. Derpå blev forestillingen "No Planet B" til på Husets Teater i København før, under og efter Cop 21 i november 2015 og turnerede derefter landet tynd. Vi var på verdens vigtigste mission: Vi ville ændre verden. Vi ville råbe danskerne op. Jeg var med i mit livs vigtigste teaterforestilling. Jeg brugte mig selv og mit erhverv til den allerfineste opgave. At forsøge at ændre måden, vi lever og tænker på.

Jeg krængede min sjæl ud hver aften, og nogle sagde, at forestillingen ville ændre deres liv. Men alligevel sad jeg i ugerne efter at forestillingen var slut og tænkte, at det var bullshit. Einsteins sætning kørte i loop i mit indre: "Man kan ikke ændre et problem med det tankesæt, som har været med til at skabe problemet". Vi har i dag en kæmpe viden om klimaproblematikken - men hvis vi ikke forbinder vores indsigt, berører det os ikke ægte og løfter os ikke væk fra de vaner, vi lever i. Vi berørte folk den halvanden time, de var i teatret. Men lyset blev tændt, og hverdagen tog over og distraherede den bevidsthed som skal få os til at turde tænke i nye baner og handle. Så da forestillingen blev pillet ned, tænkte jeg: "Jeg er ked af det, Roberto og Annabelle. Det er med blødende hjerte fra en mor, der elsker sine børn mere end universet er uendeligt. Det er for sent. Vi ændrer os ikke. Ikke nok. Ikke mange nok. Pumpen kører på sidste vers. Temperaturen stiger. Store dele af Jorden vil blive oversvømmet. Storme vil hærge. Afgrøder vil forsvinde. Flygtninge vil komme i milliontal over alles landegrænser. Det bliver kaos. Vi kører 200 km i timen med ryggen mod katastrofen med et glas champagne i hånden."

"Nej, Maibritt. Sådan bliver det ikke. Du må ikke være så sort og bedyre dommedag. Folk kan ikke klare negative meldinger. De skal have et positivt budskab. Ellers skaber det inerti og afmagt." Tænkte jeg. Så efter en gigantisk nedtur efter klimaforestillingen, begyndte jeg at se mig om efter folk, der i kærlighed handler. Folk som du og jeg, der faktisk gør en masse. En kær ven fortalte mig, hvordan han så det som et led i menneskehedens evolutionære rejse. Vi er som de fisk, der først svømmede rundt i havene langt før menneskeheden blev til. Fiskene levede over en periode på mange millioner af år i et område med alt for lavt vand. De gispede efter vejret til de til sidst udviklede lunger og gik op på land. Hvis jeg skal være helt ærlig, tror jeg, at lortet skal kollapse lidt, før vi på et større kollektivt niveau vil vågne op. Jeg tror, menneskeheden skal gispe lidt efter vejret, igennem kaos, for at evolutionen presser os op til en mere vi-baseret end jeg-baseret bevidsthed. Og dét er sindssygt spændende. Det nye menneske 2.0. Vi har i menneskets evolutionære rejse på få år fucket det godt og grundigt op. Vi har adskilt os fra alt og alle og lever som små stupide zombier med en ide om vores egen fortræffelighed og udødelighed.

Jeg sidder i en netværksgruppe fuld af hardcorestærke kvinder med lange solide titler på "jakkesættet". De ønsker alle at tale om bæredygtig omstilling. Men min lille sorte klimafætter på venstre skulder kan ikke lade være med at udgyde sin grimme ånde og få mig til at tænke - at det er hardcore bullshit. Vi kunne bygge en fucking vindmøllepark med al vores snak. Vi kunne fylde verdens lossepladser op med alt det velmenende bullshit, vi lukker ud, med søde grønne tiltag. Det er bullshit. Bullshit i forhold til det, der er behov for. Der er brug for radikale gennemgribende handlinger. Handlinger der ændrer vores DNA. Så vi reelt er i stand til at ændre DET HELE.

Jeg skal nok lade være med at tage håbet fra nogen. Bliv i jeres kolonihaver og drøm. Der kommer ikke til at ske en skid, før du og jeg som fisken gisper desperat efter luft. Der kommer ikke til at ske en skid, før jeg som Roberto skriger i desperation over den direkte sansning han havde som tre-årig af klodens tilstand. Jeg når lige at færdiggøre sætningen .. klodens tilstand.. på computeren før jeg ser mine nu syv-årige tvillinger gå ned med affaldssorteringsbøtterne. De elsker at affaldssortere. Ikke at det batter noget. Men fordi det får os til at sanse vores daglige liv. Og sansningen af det liv, vi lever og den effekt det har på kloden, er altafgørende. Jeg spurgte til vores generalforsamling i ejerforeningen, om vi ikke skal ha' installeret solceller på taget og en bæredygtigt, selvforsynende container til grøntsags-dyrkning ned i baghaven. Direktør A - B og C, der bor rundt om i vores Frederiksberg ejendom kiggede himlende på mig, som om jeg var idiot. Nå ja - jeg prøvede. Bedre held næste år. Alle, der forsøger at skabe forandringsprocesser, ved, hvor svært det er at ændre mennesket. Alle, der forsøger at slippe gamle vaner, ved, hvor uendeligt alt-om-sig gribende det er. Alle, der har en politisk vision, ved, det er som Mohammed, der ønsker at flytte bjerge.

"No Planet B" ændrede alt for mig. Den ændrede mit hjerte. I flere måneder sansede jeg direkte ind i klimaudfordringen, blev rystet og sansede en ukendt virkelighed. Og den sansning ændrede alt. Kunsten hjalp mig til denne sansning. I dag handler mit hjerte - om det er at spise mindre kød, rejse mindre, cirkulerer tøjet, spise økologisk osv. Om det er de rigtige eller de bedste tiltag aner jeg ikke. Jeg handler bare. Prøver af. Nysgerrigt og undersøgende. Flere gange om dagen lytter jeg stille til hjertet, der nænsomt forsøger at vende sig mod det nye. Så ja, kunst kan ændre - hvis det sanses direkte og ryster. Ellers bliver det bare en sød oplevelse - og så er man videre.

Vi kan fylde alverdens lossepladser med alt det bullshit af rigtige ord om bæredygtighed: Verden skal nok kollapse lidt før vi gør noget

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce