Vi har forsøgt at få fingre i et 'Reklamer - nej tak-skilt'. Det er ikke nemt


Vi har forsøgt at få fingre i et 'Reklamer - nej tak-skilt'. Det er ikke nemt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Anette og Søren Bøjgård Schleicher, lektorer, Esbjerg
Chresten Bergh
Debat. 

Vi har forsøgt at få fingre i et 'Reklamer - nej tak-skilt" til vores postkasse. Det er ikke nemt. Man skal ringe til Post Nord. Vi prøvede først at få det lille blå klistermærke i supermarkedet, som nu rummer byens posthus: "Det kan man ikke bare sådan få. Man skal ansøge om det".

Den flinke postdame (eller måske rettere: supermarkedsdamen) gav os et telefonnummer til Post Nords afdeling for reklamer-nej-tak-klistermærker. Vi ringede. Vi ventede i en halv time. Så var der hul igennem. En ny flink dame fortalte, at de ville sende os det lille klistermærke med posten, men det kunne godt tage flere dage. Man får ikke bare lige sådan et klistermærke. Vi ventede tålmodigt. Der gik to uger. Så en dag kom det. Klistermærket. Vi skyndte at sætte det på postkassen. Slut med stakkevis af nytteløse reklamer. Troede vi.

Der kom fortsat reklamer. Vi ringede til Post Nord. Nu en ny afdeling. De kunne fortælle os, at det godt kan vare tre - fire uger inden ønsket om ikke at ville modtage reklamer er registreret. Det er nogle måneder siden nu. Vi får stadig reklamer....

Tålmodighed. Vi må væbne os med tålmodighed. Det gjorde russerne også under kommunismen før murens fald. De stod i kø. De ventede. I Vesten korsede vi os over historierne om det sovjetiske bureaukrati, som foretog målinger på alt. Som dehumaniserede hele det offentlige rum ved at nummerere skoler osv. Skole nr. 343 i Vladivostok! De var vant til at vente. De ventede i flere år på, at det blev deres tur til at købe en Lada. Alt var langsomt og ineffektivt derovre østpå. Imens priste vi os lykkelige over, at vi havde et system, hvor man kunne stige ind i ét tog i Vestjylland og stige ud af det samme tog igen i hovedstaden tre timer senere. Fuldstændig på minuttet. Vi kunne sende post til hinanden. Pakker og breve. De nåede frem på et døgn, uanset hvor i landet, de skulle hen.

Nu venter vi to uger på et klistermærke fra Post Nord!

Vi har erfaring med at pendle. Vi er afhængige af, at toget mellem Esbjerg og Odense fungerer. At det kører til tiden. Det gør det sjældent. Ofte er det forsinket. Sporarbejde! Nedfaldne ledninger! Tekniske problemer. Forsinkelser. Toiletter der ikke virker. Toiletter der bliver aflåst pga. besparelser. Manglende information.

Man væbner sig med tålmodighed. Tænker tanker om de sidste tyve års indenrigspolitiske mantraer om "more for less" og "den offentlige sektor kan sagtens effektivisere meget mere". Mon der er en sammenhæng mellem årtiers nedskæringer på hele det offentlige område og så det faktum, at skidtet simpelthen ikke virker? At udstyret er slidt? At personalet løber for hurtigt? At politikerne har lagt den offentlige sektors skæbne i hænderne på konsulentfirmaers bundlinjefokusering?

På vores arbejdspladser er der lige indført helt nyindkøbte kommunikationsplatforme. Vi har prøvet det før. IT konsulenter der begejstret beretter om alle herlighederne ved dette nye system. "Det er helt vildt nemt at betjene, når bare lige man har overstået de første måneders træning, og brugerne elsker det allerede, fordi man kan lægge små film ind og åbne links og det hele. Det er meget lettere end før", fortæller It konsulenten og fortsætter: "Og vi ved godt at nogle af jer har svært ved at komme på, men så skifter I bare browser - jeg er selv skiftet til FIREFOX, men det er også fint at bruge EDGE eller CHROME - når I skifte browser skal I lige være opmærksomme på, at jeres computer, hvis den er ældre end LENOVO X260, måske skal have et BOOST, men det kan de hjælpe jer med hos IT-Service".

Og sådan går dagene. Vi er tålmodige. Det tager tid at lære det nye system at kende. Det tager tid at af-lære det gamle. Vi har venner, der har prøvet det samme. En af dem kunne berette, at der på hans arbejdsplads kom en oplægsholder forbi en dag. "Arbejdsglæde" var overskriften på oplægget. 500 medarbejdere var samlet i aulaen. Oplægsholderen fik alle til at hoppe. Op og ned. Med armene over hovedet. En del grinede. Hysterisk. "Man kan ikke være vred, når man hopper", råbte arbejdsglædeeksperten forpustet.

Måske er vi ved at blive som 70ernes små pang-farvede hoptimistfigurer. De stod der og vippede op og ned i folks vindueskarme. Dengang vi foragtede kommunismens ensretning af mennesker. Og tyve år senere, da det lød: "Mister Gorbatjov - tear down this wall", var hoptimisterne pakket væk igen. Nu står levende mennesker så og hopper op og ned. 500 offentligt ansatte en fredag eftermiddag.

Vi fejrer fællesskabet. Vi fejrer, at de private firmaer, konsulenter og oplægsholdere nok skal vise os vejen med systemer, der er langt smartere end det tunge offentlige system. Nogle af os filosoferer en smule. Sådan lidt "hvem - kom - først - hønen - eller - ægget -agtigt". For spørgsmålet er jo, om de nye generationer aldrig kommer til at opleve offentlig service som tog -til - tiden, pakkepost fra dag til dag og fløjtende postbude i røde jakker, fordi det offentlige ikke er effektivt? Netop fordi det er offentligt? Eller om effektiviteten halter, fordi der er skåret ned? Massivt? Og politikerne kan sige: "Der kan I se. Vi kan sagens effektivisere og privatisere. Endnu mere".

"Vi griner os fra det. Vi må ikke være vrede. Vrede er uproduktivt. Vi skal ikke brokke os. Vi har ikke problemer men udfordringer. IT-systemet skal nok komme til at virke. Toget skal nok komme til at køre. Og hvad er der egentlig i vejen med at modtage lidt reklamer med posten? Pyt med det klistermærke. Når vi så står der og venter på kolde perroner morgen og aften, eller det nye It - system har drænet os for alt tankemæssig energi, kan vi jo give os til at hoppe op og ned. Som små hoptimister. Og bare grine ad det hele!

Vi har forsøgt at få fingre i et 'Reklamer - nej tak-skilt'. Det er ikke nemt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce