Vi arbejder mere end nogensinde med at få grønt ind i byen


Vi arbejder mere end nogensinde med at få grønt ind i byen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Birgitte Kragh, medlem af Kolding Byråd (V) og formand for plan-, bolig- og miljøudvalget
Foto: Ulrik Pedersen
Debat. 

Læserbrev: Kære Henrik Rosendahl Kristiansen. Jeg er naturligvis, som byrådspolitiker og formand for plan-, bolig- og miljøudvalget ærgerlig over, at du er udfordret på din personlige stolthed over at være koldingenser. Særligt kan jeg ærgre mig over det, fordi din udfordring ikke kun er begrundet i fejlagtige antagelser, men også vidner om, at du mangler at sætte dig ind i de beslutninger et enigt Byråd står for.

Plan-, bolig- og miljøpolitikken, der er gældende for 2019 til 2022, har fire fokusområder, og det første er "mere plads til natur". Det betyder, at vi i højere grad end nogensinde arbejder med at få grønt ind i byen, når vi byudvikler - i øvrigt helt i tråd med FN's bæredygtighedsmål. Se evt. vores politik på kolding.dk

Lad mig komme med nogle eksempler blot fra de seneste få måneder. I januar beskriver JydskeVestkysten Terapihaven ved Geografisk Have som et sted, hvor fuglene synger, bækken risler og der er højt til loftet. Haven er til rekreative formål og har en positiv indvirkning på menneskers helbred. Nu udvides den for knap to millioner kroner. Et andet eksempel er klimatilpasningsprojektet i Byparken, der er lavet for at kunne klare de stigende regnmængder. Her har vi løst problemet uden rør og kanaler i beton, men ved at bruge naturen, så vandet samles gennem nye åløb og nybyggede lavninger. Det er dermed også en grøn oase midt i byen.

Et tredje eksempel er området ved Kolding Å, der nu skal forvandles til en grøn bydel med boliger. I dette projekt, som i alle andre projekter, lægges der stor vægt på det grønne element. Byrådets beslutning er at lade byen åbne sig mod åen og skabe mere plads til det grønne.

Ja, det går stærkt i Kolding - vi er heldigvis en attraktiv kommune, og vi er lykkedes med at bygge 910 boliger i Kolding by de sidste fire år. Vi er omhyggelige med at få det grønne og naturen til at følges hånd i hånd med byudviklingen.

kolding.dk kan man under emnet "natur" finde 16 eksempler på grønne åndehuller i Kolding by, hvor man vil få oplevelsen af, at naturen i byen virkelig er til stede. Kolding er desuden med i Naturpark Lillebælt, som er landets største naturpark. Så vi er også optaget af at få naturen på land til at hænge sammen med naturen i vand.

Der er med andre ord meget at være stolt af i Kolding. Personligt er jeg stolt af at være en del af den grønne løsning, både sammen med mine kollegaer i byrådet, men også sammen med de mange organisationer og medborgere, der spiller positivt med.

Der er med andre ord meget at være stolt af i Kolding. Personligt er jeg stolt af at være en del af den grønne løsning, både sammen med mine kollegaer i byrådet, men også sammen med de mange organisationer og medborgere, der spiller positivt med.
Birgitte Kragh (V)

Vi arbejder mere end nogensinde med at få grønt ind i byen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce