Veteraner er blevet svigtet af systemet


Veteraner er blevet svigtet af systemet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Benny Bindslev, folketingskandidat, Nye Borgerlige, Fyn
Billede
Debat. 

Veteraner: Dannebrog vejer let i forårssolen, regimentschefen har netop afsluttet sin flotte tale om fædreland, frihed og ære, hærens musikkorps spiller honnørmarchen. Endnu et hold soldater sendes under stor pressebevågenhed til krigszonen. Der er ikke et øje tørt - Danmark kan det hele.

Når så vores soldater kommer hjem med ar på krop og sjæl, så er Dannebrog strøget, musikken slukket og eneste adgang er via bagdøren. Familien Danmark må ikke skal se, hvor lemlæstede og ødelagte vores unge soldater er blevet i krigen.

Trods store skader havde de overlevet og var kommet hjem. Danmark stod klar til at hjælpe deres krigere efter fortjeneste. Men nej, sådan forholder det sig desværre ikke. Staten påtager sig ansvaret, når vores unge mennesker sendes i krig, men løber fra ansvaret, når de hårdt såret kommer hjem. Det eneste, de har brug for, er ordentlig hjælp, støtte og respekt.

Det er ikke den indledende genoptræning og psykologhjælp, der er noget galt med. Det er alle de problemer, der opstår, når ansvaret for den enkelte veteran overføres til bopælskommunen. Nu er ansvaret nemlig ikke længere en statslig opgave, men en kommunal. Det gør så, at en stor del af landets veteraner bliver fanget i en gråzone og ryger igennem sikkerhedsnettet. I kun 40 af landets 98 kommuner er der ansat en form for veterankoordinatorer, der hjælper med alt, hvad der kan opstå af uoverskuelige problemstillinger.

De største problemer har de veteraner, der dagligt må kæmpe med PTSD, depression, angst eller personlighedsforandring som følge af deres krigsindsats. Problemerne rammer ikke kun veteranen, men i rigtig stor grad også deres pårørende, der har behov for støtte og rådgivning. Det værste er dog, at når veteranen får anerkendt diagnosen PTSD, så begynder den virkelige kamp: Kampen mod systemet, det system, som sendte veteranen i kamp.

Lad os nu få en ordentlig gennemarbejdet veteranpolitik. Det kan ikke have sin rigtighed, at veteranen, der bor i Nyborg kommune, får alt den hjælp, der kræves, mans veteranen i Tårnby kommune bliver syltet og kastet rundt i systemet - blot fordi man ikke aner, hvordan man bedst kan hjælpe eller blot for at spare så mange penge som muligt. Hjælpen skal være ens over hele landet, så det må være en statslig opgave, ikke en kommunal.

Det er trods alt Danmark, der sendte dem i krig, så må det også være Danmark, der sørger for, at de får en god og respektfuld tilværelse. Alt andet kan vi ikke være bekendt. Veteranerne kan være stolte af deres indsats. Det kan Danmark ikke.

Veteraner er blevet svigtet af systemet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce