Udvikling, udhuling, og hvorfor det nogle gange kan være nødvendigt at tage kampen op


Udvikling, udhuling, og hvorfor det nogle gange kan være nødvendigt at tage kampen op

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Borgmester Arne Boelt (A), Hjørring Kommune, 1. viceborgmester Per Møller (C), Hjørring Kommune, og 2. viceborgmester Henrik Jørgensen (V), Hj

Billede
Debat. 

Nogle oste har huller, andre ikke, sådan er det bare, forskellene skaber stor variation og betyder, at hver enkelt kan finde netop sin egen favorit. Modsat hullerne som er noget medfødt, bryder de færreste sig om en udhulet ost, den frastøder og fravælges. Det kommunale Danmark er ikke en ostebutik, men parallellen er klar: At der er forskelle på de enkelte kommuner er fint, det gør at alle kan finde det, der netop passer deres smag. Udhulingen af kommunernes økonomi og handlemuligheder er dog, præcis som udhulingen af en ost, udtryk for uheldig adfærd, der modarbejder ønsket om at udvikle et balanceret Danmark med gode livsbetingelser overalt.

At understøtte kommunernes muligheder for at skabe gode livsbetingelser for borgerne er et af det kommunale udligningssystems fornemste opgaver. Udligningen sikrer, at der også i de områder af Danmark, hvor skatteindtægterne fra borgere og virksomheder er små, og hvor opgaverne med at levere kommunal service store, skabes et grundlag for at den enkelte borger kan leve et godt liv.

Fra store dele af det kommunale landskab opleves dog en uhensigtsmæssig udhuling af den kommunale udligning. Som ovenfor beskrevet er udhuling ikke resultatet af en naturlov eller usynlige kræfters spil - udhuling er et direkte resultat af de valg, der er truffet, og den adfærd der er udvist. Det er i virkeligheden godt, for det betyder at adfærden kan ændres, og at udhulingen kan standses. Et af de mest tydelige udtryk for den bevidste udhuling af den kommunale udligning, er måden hvorpå sagen omkring registreringen af højt uddannede udlændinge indtil nu har været håndteret.

Sagen startede med, at en lang række kommuner med få højtuddannede udlændinge igennem de seneste år har tabt omkring 1 mia. kr. om året i kommunal udligning, fordi Danmarks Statistik helt tilbage i 2006 holdt op med at registrere udlændinges uddannelse. Det betød, at alle udlændinge herefter blev vurderet som værende uden uddannelse. Konsekvensen heraf blev, at kommuner med mange højtuddannede udlændinge fik tilskud efter udligningskriterierne vedrørende lav uddannelse - altså en klar fejl, der virkede stik imod formålet med udligningssystemet. Omvendt har en række kommuner med få højtuddannede udlændinge ligeledes fejlagtigt modtaget for lille et tilskud fra den kommunale udligning.

Indenrigsministeriet blev gjort opmærksom på fejlen allerede i 2014, men den er først blevet rettet af Danmarks Statistik fremadrettet for 2019. Fejlen er ikke blevet korrigeret bagud, og der er således mange kommuner, som hver især har mistet 2- og 3-cifrede millionbeløb, mens der er andre kommuner, som uretmæssigt har modtaget beløb af samme størrelsesorden. Fejlen er i sig selv meget uheldig, og har haft en negativ betydning for borgerne i de kommuner, der er blevet ramt af en uretmæssig lav udligning. Desværre er den normale logik ved håndteringen af denne fejl tilsyneladende trådt ud af kraft, hvorfra sagen er gået fra ondt til værre. I økonomiaftalen for 2019 mellem regeringen og Kommuneres Landsforening, indgår således en "kompensationsordning", som sikrer de

Kommuner, der uretmæssigt igennem en årrække, har modtaget for højt et tilskud, også i 2019 og 2020 modtager et samlet tilskud på samme niveau. Aftalen kompenserer altså de kommuner, der uretmæssigt har fået for meget, hvorimod de kommuner, som har lidt tab som følge af den forkerte udligning, ikke kompenseres. Dette svarer til, at såfremt man fejlagtigt har fået for meget i løn af sin arbejdsgiver, skal denne løn ikke tilbagebetales, tværtimod får man i en periode et løntillæg, der skal kompensere for "lønnedgangen". Har man derimod i en årrække fået for lidt i løn er det bare ærgerligt, ingen kompensation her, det er bare at tørre øjnene og komme videre.

Det er på denne baggrund, at det overvejes at samle en række kommuner bag et sagsanlæg mod staten for at søge kompensation for den forkerte udligning, der er foregået ud fra et erkendt fejlagtigt datagrundlag. Bare det at overveje et sagsanlæg mod staten er ikke noget rutinemæssigt, men på alle måder noget grænseoverskridende. Det er et skridt der tages, fordi måden sagen er blevet håndteret på, overskrider en moralsk grænse, og peger på en adfærd, der er dikteret af magt og særinteresser snarere end ret og rimelighed. Det er et stort skridt ud i det uvisse, men også et skridt som vi føler os tvunget til at tage, for at imødegå den udhuling af ikke alene de berørte kommuners økonomiske grundlag, men også af al logik og retfærdighed. Vi er som kommuner forpligtet over for borgerne, også til at tage de vanskelige kampe, som det egentligt var lettere bare at gå uden om.

Kommunernes egne borgere mærker på egen krop, når udhulingen betyder at deres folkeskole lukker eller at klassekvotienter sættes op til et uforsvarligt højt niveau, at vejene smuldrer eller når man som gammel ikke kan få den hjælp der kræves for at leve et godt og værdigt liv. Udhulingen skaber derfor risiko for, at sammenhængskraften i vores samfund brister, at Danmark knækker over på midten, og at der skabes et A- og et B-hold af kommuner og dermed også af danskere. Derfor er vi nødsaget til at skride til handling med de midler vi har tilbage, gør vi ikke noget, ender vi med at stå tilbage alene med gnallinger. En fejl kan ske, men afhjælpningen heraf skal sikre større ret og rimelighed, ikke det modsatte. Det er dette, de ramte kommuner nu vil søge rettens ord for.

Udvikling, udhuling, og hvorfor det nogle gange kan være nødvendigt at tage kampen op

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce