Tom Arnt Thorup - er spændt på hvordan Erik Buhl vil hjælpe Alslev


Tom Arnt Thorup - er spændt på hvordan Erik Buhl vil hjælpe Alslev

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Tom Arnt Thorup, medlem af byrådet (lokallisten), Troldhøj Alle 12, Varde
Foto: Henrik Reintoft
Debat. 

Læserbrev: "Respekt for at de vil noget med deres landsby i Alslev. Vi vil meget gerne i dialog med Alslev", sagde Erik Buhl i JV den 23 juli.

Jeg håber meget på, at der kommer mere på bordet end en snak/dialog, fordi det er klart, at når vi er i et område der vækster - så er vi forpligtiget til at gøre noget "ekstra" for at sikre yderligere indtægter i form af nye borgere.

Der er flere måder at hjælpe Alslev på.

  1. Den "gratis" mulighed er, at Alslev kan få lov at rive den gamle præstegård ned og opfører en ny - til gavn for sognet og de danske værdier. Det er noget man har ønsket sig længe og jeg må sige, at når vi ser på den nationale valgkamp - hvor de danske kristne værdier igen var til debat m.v. og ligeledes har jeg læst den rapport, som er lavet af den "kongelige" specialist på området - som udvalget fra Plan og teknik ligeledes er bekendt med.
  2. En anden mulighed er, at åbne op for at der kan laves lejeboliger fx i den private udstykning, hvor lokalplanen er på plads. Efter sigende er boligforeningerne klar på, at bygge i Alslev.
  3. Den tredje mulighed er, at sikrer et udbud af kommunale grunde.

Spændende hvad der sker - måske indfries alle tre muligheder, måske den ene?

Måske ses der samlet - på Alslev - ved de kommende budgetforhandlinger - meget er i spil - men det kræver midler og prioriteringer. Det er et spændende efterår, vi politisk går i møde.

Svar fra Erik Buhl, borgmester Varde Kommune

Ja, jeg vil gerne i dialog, og se på løsninger.

Et enigt plan og teknik udvalg har besluttet at problemstillingen omkring Alslev præstegård kan løses med en gennemgribende renovering, på samme betingelser som andre bygninger af den type i Varde kommune.

Vi står overfor budgetdrøftelser for de kommende fire år og jeg ser frem til en konstruktiv forhandling om det er mulighed at finde flere penge til nye kommunale udstykninger og byggeri af flere lejligheder i de kommende år. Jeg ser frem til at lokallisten indgår i de drøftelser og er med til at pege på hvor pengene kan findes. Jeg glæder mig over at der i dag er privat udstykning, så der er gode muligheder for at købe byggegrund i Alslev.

Byrådet har i enighed prioriteret kommunale udstykninger og penge til indskud i lejligheder for de kommende år, så der skal findes flere penge hvis vi skal øge indsatsen. Jeg håber det lykkes så vi kan fortsætte en positiv udvikling.

Tom Arnt Thorup - er spændt på hvordan Erik Buhl vil hjælpe Alslev

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce