Tør regeringen udfordre kultureliten i hovedstaden?


Tør regeringen udfordre kultureliten i hovedstaden?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Alex Ahrendtsen, kulturordfører, MF (DF)
AlexAhrendtsen
Holdningsstof. 

Det vakte for nylig opsigt, da jeg på vegne af Dansk Folkeparti offentliggjorde vort filmudspil, som havde fået titlen "Mere Klassefest og Jagten, mindre von Trier-kopier". Filmbranchen var i chok, fordi vi foreslog at flytte både filmskolen og filminstituttet ud af hovedstaden. Helt galt var det også, at vi ville bruge færre penge på navlepillende, kunstneriske filmeksperimenter, som ingen gider se, og i stedet flytte flere penge over til brede, fortællende film, der lokker danskerne i biografen.

Jeg var ikke overrasket over reaktionen. Den kreative klasse i hovedstaden er sjældent ret kreativ, når det kommer til at lave om på eksisterende ordninger. Den bliver i stedet meget lidt progressiv. Det gik derfor hen over hovedet på den, at filmudspillet faktisk er skrevet for at styrke dansk film. Vi kan spare mange penge på dyre hovedstadsadresser ved at finde billigere langt fra hovedstaden. Penge, vi kunne bruge på at lave flere film til danskerne.

Noget skal der nemlig ske. Dansk film er gået fra at have haft en gennemsnitlig markedsandel på 27 pct. i perioden 2012-2016 til i 2017 at være på 21 pct., og de foreløbige tal for 2018 viser 18 pct. Selvom danskerne valfarter til biograferne, så fravælger de i stigende grad danske film til fordel for underholdende amerikanske, der med en markedsandel på mere end 61 pct. virkelig har tag i danskerne. Regionalt er der også store forskelle. Kun 14 pct. af de københavnske biografgæster køber billet til danske film, mens 27 pct. af de nordjyske stadig kan lokkes til at se en dansk film.

En af årsagerne til dansk films krise er, at der bruges alt for mange penge på at lave film, som ingen gider se. For hver krone, der blev brugt på markedsfilm, altså film som Hvidstengruppen og Klassefesten, blev der brugt fire kroner på den kunstneriske konsulentordning, lavbudget, New Danish Screen, Minor og computerspil mm. Ikke noget at sige til, at der ikke er mange markedsfilm, når pengene bliver klattet sådan væk. Vi skal ganske enkelt op på at bruge 50 pct. på brede filmfortællinger. Så vil der stadig være 50 pct. til resten. Egentlig en fornuftig fordeling, skulle man mene. Vi har nemlig et mål om en markedsandel på 35 pct. i 2035.

Vi foreslår også at lave en bonuspulje til film, der sælger godt. I dag bliver de nemlig ikke belønnet. Det kan være en stor satsning for et filmselskab at lave en bredt fortællende film, fordi de kan være dyre. Så er det lettere og mindre risikabelt at lave en lavbudget til 3 eller 6 mio. Det store spørgsmål er, om regeringen og kulturminister Mette Bock tør udfordre kultureliten i hovedstaden. Umiddelbart ligger udspillet fint i forlængelse af regeringens udflytningsplaner, og man må gå ud fra, at en borgerlig regering er interesseret i, at film skal tjene sig selv ind og sælge billetter. Socialdemokraterne er mere tvivlsomme. Deres kulturordfører Mogens Jensen er jo per instinkt på hovedstadens side i disse spørgsmål, selvom han er valgt i Jylland, men måske vil det ændre sig nu, hvor Socialdemokratiet har foreslået at flytte uddannelsesinstitutioner ud af de store byer. Det kan man håbe på.

Der laves omkring 1.000 spillefilm om året på verdensplan. Der er kun den danske filmbranche til at lave film om danske forhold til danskerne. De 20-25 spillefilm skal selvfølgelig i højere grad række ud mod publikum. Og selvfølgelig på dansk. Det manglede da bare.

Tør regeringen udfordre kultureliten i hovedstaden?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce