To procent om året kører staten træt


To procent om året kører staten træt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Rita Bundgaard, formand, HK Stat
Mikkel Østergaard
Debat. 

Besparelser: Nu slipper kulturen og uddannelsesområdet for at skære to procent af budgettet år efter år. Politikerne har indset, at denne åreladning er uholdbar. Men det såkaldte omprioriteringsbidrag fortsætter med at dræne den statslige administration, som skal 'køre længere på literen'. Det er på tide at afvikle en besparelse, der skader de statslige arbejdspladser og forringer servicen for borgere, virksomheder og hele samfundet.

NOK ER NOK. Sådan lød det fælles tema igen og igen, da 800.000 offentligt ansatte på tværs af kommuner, regioner og stat for godt et år siden skulle have nye overenskomster.

Men hvorfor var sammenholdet så massivt?

Efter min opfattelse var det enorme pres på mange offentlige arbejdspladser stærkt medvirkende til det unikke sammenhold. Vi står med en stress-epidemi, og vi har alt for mange kolleger, som er sygemeldt på grund af dårligt psykisk arbejdsmiljø.

Det kalder naturligvis på bedre ledelse. Men vi har i høj grad også brug for, at vores politikere nu tager ansvar som arbejdsgivere og giver et markant løft af det psykiske arbejdsmiljø på de offentlige arbejdspladser i Danmark.

Mere end ti års massive besparelser har beskåret Arbejdstilsynets muskler til at gå ind i problemerne. Det er fint, at regeringen nu har landet en bred aftale om lidt flere penge til tilsynet. Men det er langt fra nok til at rette op på de massive arbejdsmiljøproblemer. Og det er påfaldende, at det skal komme lige før valget, når regeringen har haft fire år til at rette op.

Det er meget populært at tale om, at den offentlige sektor skal køre længere på literen, og hvad er mere fordrende for effektiv drift end sunde, engagerede medarbejdere, som glæder sig til at komme på arbejde?

Desværre bliver 'længere på literen' alt for ofte ført ud i livet med udefinerede, generelle besparelser, hvor hverken politikere eller øverste ledelse tager ansvar for, hvad det er, der ikke længere skal udføres. Det er naturligvis politikernes ret at skære ned, men så må de skære i opgavemængden først.

Men salamitaktikken eller grønthøsteren - som gemmer sig bag det uforståelige ord omprioriteringsbidrag - på to procent årligt skader mange steder de statslige arbejdspladser samt borgere, virksomheder og samfundet. Det er nu gået op for politikerne, at det er uholdbart at skære vedvarende ned på uddannelsesområdet og kulturområdet, men "nedprioriteringsbidraget" bør afskaffes helt.

To procent år efter år efter år løber op. Og presset på medarbejderne stiger især, når der er færre og færre medarbejdere til at udføre flere og mere avancerede opgaver.

Hvis det var de 179 pladser i Folketinget, der skulle spare to procent, ville der være tre-fire pladser mindre år efter år. Efter en regeringsperiode på fire år ville der være 14 mandater færre. Men Folketinget er friholdt for sparekravet på to procent.

Det er fint, at man ønsker at investere i forsvaret, politiet, sygehusene og i børnehaver, men der er ikke noget quickfix i bare at tage pengene fra en administration, der efter mange års besparelser i forvejen er hårdt presset

Vi har set, hvordan de massive besparelser i Skat har kostet svimlende milliardbeløb. Svækkelsen af skattekontrollen og andre statslige myndigheder øger risikoen for mere snyd og svindel.

Lige som det er svært at føde to procent hurtigere, er det heller ikke nemt at finde avanceret snyd hos internationale svindlere 2 procent hurtigere.

Danmark ligger gang på gang i top i internationale undersøgelser som et godt land at drive virksomhed og med en høj tillid til offentlige myndigheder. Det skal vi passe godt på. Derfor siger vi 'nok er nok' til konstante besparelser.

To procent om året kører staten træt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce