Tid til selvransagelse


Tid til selvransagelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat. 

LÆSERBREV: Dansk Industri har netop offentliggjort deres Erhvervsklimaundersøgelse. Her falder Tønder Kommune fra en placering som nummer 54 til nummer 64 blandt landets 98 kommuner. Begge placeringer er ringe, og udviklingen fordrer selvransagelse. Hele vejen rundt.

Men fremfor at tage handsken op, udsender borgmesteren en pressemeddelelse, hvor fingrene peger i alle retninger undtagen indad.

Borgmesterens pressemeddelelse kan af nogle tolkes som en opfordring til, at kritikere af den politiske ledelse og kultur nu bør "holde mund". At borgmesteren mener, det er kritikken, og ikke årsagen til kritikken, der er medvirkende til den ringe placering. Det er jeg sikker på ikke har været intentionen.

Jeg synes, det ville klæde borgmesterposten at tage et medansvar for, at samarbejdet med erhvervslivet ligger i ruiner, og at tilliden til den politiske sagsbehandling er udfordret. Og tage til sig, at også erhvervslivet vægter adgang til arbejdskraft meget tungt. Det er her, vi har brug for politisk lederskab og format for at komme på rette spor.

Borgmesteren forstår ikke, vi er faldet på nogle konkrete parametre, for vi gør jo det samme som sidste år, synes hans rationale at være. Når vi falder i placeringen, til trods for vi løber lige så langsomt, som vi plejer, kan det jo være, fordi de andre kommuner er blevet dygtigere.

Og så står det i undersøgelsen i øvrigt igen klart, at det er affolkningen, der er "alle problemers moder'", og at øget bosætning derfor bør være omdrejningspunktet for al vor virke.

Tid til selvransagelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce