!DOCTYPE html> Stort tillykke til Esbjerg med den kommende stadsarkitekt | Debat | jv.dk

Stort tillykke til Esbjerg med den kommende stadsarkitekt


Stort tillykke til Esbjerg med den kommende stadsarkitekt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Johnny Svendborg, formand for arkitektforeningen og Signe Rosenfeldt, leder af Arkitektforeningen Sydjylland, Aabenraa 34, København K
Billede
Debat. 

Læserbrev: Esbjerg skal være smukkere - og en stadsarkitekt, der sikrer by- og boligudvikling på højt arkitektonisk niveau, skal øge bosætningslysten. Den beslutning kan vi selvfølgelig kun glædes over i Akademisk Arkitektforening. Især fordi der både tages hensyn, at arkitektur er meget mere end skønhed, og fordi der lægges op til en koordinering på tværs af fagkontorene. En arkitekturpolitik kan være nok så god, men er kun effektiv, hvis den forankres bredt. Det gør den i Esbjerg

Esbjerg Kommune har, med visionære projekter, allerede vist, hvordan god planlægning kan skabe positive effekter på byen, og det bliver bemærket. Sidste år valgte Arkitektforeningen sammen med Dansk Byplanlaboratorium at tildele Esbjerg Kommune Byplanprisen for den solide planlægning, der forøger byens kvalitet og skaber sammenhæng mellem byen og havnen, for eksempel gennem forskønnelsen af Kongensgade og etablering af Landgangen.

Esbjergs borgere bør således være stolte af at have kommunale politikere og dygtige planlæggere og arkitekter, der har modet og viljen til at føre visioner ud i livet. Vi er i hvert fald glade for, at en kommune som Esbjerg på denne måde tør at gå forrest og vise, at en sammenhængende plan for kommunens udvikling betaler sig. Det står i kontrast til flere andre steder i landet, hvor by- og boligudviklingen desværre sker tilfældigt og uden en overordnet plan.

Heldigvis har rigtig mange kommuner rundt om i landet fået øjnene op for den værdi, en samlet arkitekturpolitik kan tilføre. I skrivende stund har 37 ud af landets 98 kommuner en arkitekturpolitik, og flere er på vej. I nogle byer ledsages arkitekturpolitikkerne af enten en stadsarkitekt eller et arkitekturteam. I Esbjerg prioriterer man at få begge dele, og det mener vi er en stor fordel. Stadsarkitekten bliver spydspids for udviklingen og har et stort lokalt kendskab, som kan give tyngde i hans råd til byens politikere. Det tilknyttede advisory board - den rådgivende bestyrelse - kan fra en mere uvildig position sikre, at stadsarkitektens beslutninger tages på et bredt fagligt grundlag.

I Arkitektforeningen sætter vi stor pris på at få en plads i dette advisory board og ser frem til at hjælpe med at gøre Esbjerg til en endnu mere attraktiv by.

Stort tillykke til Esbjerg med den kommende stadsarkitekt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce