Slå klima-alarm


Slå klima-alarm

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat. 

Klima: Forleden kom udmeldingen fra det britiske parlament: Vi står i en klimamæssig nødtilstand!

Som Labour-lederen Jeremy Corbyn udtaler: "Vi har ingen tid at spilde. Vi lever i en klimakrise, som vil bevæge sig faretruende ud af kontrol, hvis ikke vi skrider til hurtig og dramatisk handling. Ved at erklære klimamæssig nødtilstand kan vi udløse en bølge af handling fra parlamenter og regeringer rundt om i verden. Det er en chance, som de næste generationer ikke vil have. Det er vores historiske pligt at tage den."

Det, vi her er vidner til, er af historisk betydning. Det er i sandhed breaking news. Endelig har et betydningsfuldt vestligt land erkendt den ildehørte sandhed offentligt.

For første gang i verdenshistorien er vi måske i stand til at håndtere en dramatisk klimaændring. Så er det ligegyldigt, om den er menneskeskabt eller ej - den er i gang, og vi er nødt til at handle på de mange punkter, vi ved kan have en gavnlig effekt. Måske klarer vi den ikke, og måske er det i virkeligheden også bedst for kloden, at vi ikke gør, men vi skylder vores børn at forsøge at gøre det bedste, vi kan, for at de kan have en fremtid her.

Kom nu; alle med politisk indflydelse. Det er nu, vi skriver verdenshistorie. En historie, der kan enten ende fatalt eller som et smukt historisk øjeblik, hvor folket fik råbt politikerne op og den ene regering fulgte den anden i kampen for vores børns fremtid.

Så alle danske MF'ere; jeg bønfalder jer, saml jer i Folketinget og støt i samlet flok om en erklæring om, at vi er i en klimamæssig nødtilstand.

Slå klima-alarm

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce