Rigsfællesskabet bør også inddrages i et folketingsvalg


Rigsfællesskabet bør også inddrages i et folketingsvalg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Christen Sørensen, tidl. overvismand, folketingskandidat (S), Aarhus
Billede
Debat. 

Fællesskab: Et stærkt fællesskab fordrer både, at man har et stærkt værdifællesskab og forpligtelse samt i hvert fald undgår at udmyge hinanden. Vi ved fra vores egne familier, at sådan er det. Men vi har også andre fællesskaber end familien. Som dansker har vi et meget værdifuldt fællesskab i Rigsfællesskabet med Grønland og Færøerne. Det følgende vil fokusere på Rigsfællesskabet mellem Grønland og Danmark, idet jeg selv har oplevet væsentlige sider heraf som formand for Det rådgivende udvalg for Grønlands økonomi i 14 år (1996-2009). Derfor påvirker det mig meget, når det ikke går godt i dette fællesskab. Og det gør det ikke. På i hvert fald to måder bidrager vi i Danmark hertil.

Begge dele har med ydmygelse at gøre. Det sker dels ved, at vi næsten ikke kan diskutere grønlandske problemstillinger og Rigsfællesskabet uden at fokusere på bloktilskud. Det overses eller kommer ikke frem, hvor vigtig Grønland er for os i en global sammenhæng, ikke mindst i vort forhold til USA. Det er ikke mindst nu vigtigt at erkende og udtrykke dette, idet det arktiske område sikkerheds- og trafikmæssigt mv. får stadig større betydning. At erkende og udtrykke dette er tillige en forudsætning for et mere ligeværdigt fællesskab mellem Grønland og Danmark.

Jeg har også selv oplevet, at Danmark som en uforstandig storebror, ligefrem direkte har udmyget Grønland. Da nu afdøde John McCain som præsidentkandidat i 2000 ville besøge Grønland for selv at opleve klimaudfordringer i det arktiske område, blev han inviteret af den danske regering, uden at Grønland på forhånd var taget med på råd! Det var ikke blot ydmygende, men også direkte dumt.

Et fællesskab indebærer som anført også forpligtelser til ikke blot at kritisere hinanden, hvis problemer og fejludviklinger skal stoppes og vendes. Der skal også følges op med konkret handling. På det sociale område og på uddannelsesområdet mener jeg, at vi burde påtage os større forpligtelser. Men igen skal det gøres uden at ydmyge. Danske regeringer uanset partifarve har ikke mindst siden overgangen til Selvstyre i Grønland været alt for berøringsangste over for disse problemer, og også over for at støtte erhvervsudviklingen.

For de af os, der ønsker at bevare og berige Rigsfællesskabet i den ene eller anden form, er det vigtigt, at vi bidrager til, at vi også viser, at dette er vort ønske. Jeg ved, at der også er mange i og fra Grønland, der ønsker dette.

Rigsfællesskabet bør også inddrages i et folketingsvalg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce