Politikerne har ikke rettet op på skævvridning af Danmark


Politikerne har ikke rettet op på skævvridning af Danmark

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Kim Ruberg, formand, BalanceDanmark
Picasa
Debat. 

På kant: Sidste valg var præget af et oprør mod centralisering i København. Det bør dette valg også være. Og det er det i alle regionale og lokale medier, valgmøder og hos landets borgmestre, mens de selvudnævnte landsmedier, der i virkeligheden er rene hovedstadsmedier, og de to tv-stationer forsøger at ignorere det problem, to tredjedele af danskerne ser som en daglig udfordring.

Sagen er nemlig, at denne valgperiode i det spørgsmål har været to skridt frem og to et halvt tilbage.

Først og fremmest svigtede politikerne totalt en reform af det håbløst forældede og forfejlede udligningssystem. Vi står stadig i den situation, at Vestdanmark hvert år pumper 30-50 milliarder kroner ind i hovedstaden og kun får 10-15 tilbage via udligningsordningen. Det groteske i situationen blev understreget, da 34 hovedstadskommuner i sidste måned foreslog at halvere udligningen fra hovedstadsområdet til resten af Danmark.

Ja, hvis jeg havde andre til at betale mine regninger, ville jeg da også gerne slette den lov, der forpligtede mig til at betale tilbage. Faktum er, at hvis danske kommuner efter hovedstadskommunernes forslag skal bevare samme serviceniveau som i dag - hvor netop hovedstadskommunerne har et markant bedre serviceniveau - skal Lolland Kommune sætte kommuneskatten op til 33,2 pct., mens Gentofte kan sætte sin ned til 17,3 pct.

Gentoftes rigdom, ja hovedstadsområdets rigdom baserer sig på, at resten af vi danskere betaler hovedparten af de store statslige lønninger og betaler for de institutioner og statsvirksomheder, der sikrer høje statslige lønninger i hovedstaden og en blomstrende service- og byggesektor.

Valget er ikke bare et spørgsmål om partier. Det er også et spørgsmål om, at vi vestdanskere sikrer os, at de kandidater, vi stemmer på, er bevidste om disse problemstillinger og forpligter sig til at arbejde for at udbedre skævhederne.

Det er demokrati - God valgkamp.

Politikerne har ikke rettet op på skævvridning af Danmark

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce