Politik for buske og træer


Politik for buske og træer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat. 

Læserbrev: I forlængelse af debatten omkring nedskæring af vejhegn omkring Stubbæk har kommunens driftsenhed belyst baggrunden for sin handlemåde. Efter driftsenhedens opfattelse er der handlet helt i overensstemmelse med kommunens "Politik for buske og træer i Aabenraa Kommune". Den findes på kommunens hjemmeside og synes værende helt i tråd med den hidtidige gennemførte praksis.

De aktuelle beskæringer er begrundet i tilvejebringelse af lys og luft til veje/stier samt en styrkelse af beplantningen. Denne "styrkelse" kan i stort omfang forsvares og gælder for bundplantning og større buske, men jeg finder det vanskeligt at forstå, hvordan det at fælde et træ styrker dette. Det er primært den omfattende træfældning, jeg finder helt utilstedelig i en tid, hvor flere organisationer og politikere går varmt ind for etablering af skov m.m. til gavn for CO2-balancen.

Ser man på, hvor beskæringen har fundet sted, vil man bemærke, at den er begrænset til at omfatte hegn langs udvalgte matrikler, hvorpå der "helt tilfældigt" er gennemført samme hårdhændede beskæring.

Jeg har mødt stor lokal opbakning til min anke over driftsenhedens aktuelle handlemåde, og i kraft af driftsenhedens holdning kan vi åbenbart se frem til lignende fremfærd over for vores endnu smukke levende hegn. Et skræmmende perspektiv.

Jeg skal derfor opfordre kommunens fagudvalg til at give den vedtagne beplantningspolitik et serviceeftersyn og ad den vej bringe større overensstemmelse mellem ord og handling, så vi også fremover kan nyde at færdes langs smukke og levende hegn.

Politik for buske og træer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce