Nye love bliver mere indviklede end de gamle - og er massivt spild af ressourcer


Nye love bliver mere indviklede end de gamle - og er massivt spild af ressourcer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Henrik Dahl, MF, Liberal Alliance, Ribe
FT_Henrik_Dahl
Debat. 

Da Eva Kjer Hansen (V) og jeg sidste år rejste rundt til sydjyske kommuner for at registrere overflødigt bureaukrati, stammede omkring en tredjedel af eksemplerne fra lov om aktiv beskæftigelse. Derfor er det en god nyhed, at loven nu bliver forenklet.

Det er ikke muligt at afskaffe alt bureaukrati, for ensartet, skriftlig og frem for alt saglig sagsbehandling er jo også noget, der kendetegner et retssamfund. Men forenklingerne er immervæk så store, at de sammenlagt frigiver en arbejdsmængde, der svarer til omkring tusind årsværk, ude i kommunerne.

Men lad os træde tre skridt tilbage, så vi kan se det store billede. Hvad er det egentlig, der går galt i samspillet mellem Folketinget, regeringen og centraladministrationen - med det resultat til følge, at det unødvendige bureaukrati blot vokser og vokser år for år.

Det bliver ofte sagt, at der kommer flere og flere love og regler. Men hvad betyder det i grunden?

Det betyder faktisk ikke, at områder, der tidligere har været frie, går hen og bliver regulerede. Ser man grundigere efter, flytter grænsen mellem de områder, hvor staten regulerer, og de områder, hvor den lader borgere og virksomheder i fred, sig ikke særlig meget. Det er, som om der findes nogle uskrevne regler for, hvad det er passende, at staten blander sig i, og hvor den bør holde sig væk.

I stedet sker der noget andet: Hver ny generation af love og regler er mere kompleks end den forrige. Et godt eksempel, der for tiden er ved at drive mange til vanvid, er forskellen på den gamle lov om databeskyttelse, og den nye, der blev vedtaget tidligere på året.

De to love gør helt grundlæggende det samme: Beskytter borgernes privatliv, når det gælder registrering, lagring og udveksling af data. Men populært sagt, så er den nye lov bare langt mere indviklet end den gamle. Flere detaljer. Flere procedurer. Flere ting, man skal tage højde for, når man håndterer data.

Man kunne få den tanke, at den højere "indviklingsgrad" skyldes den rivende udvikling, der har været inden for IT. Men det er kun en del af forklaringen. For uanset hvilket område, man betragter, går det den samme vej: Lovene bliver mere og mere indviklede, hver gang en gammel erstattes af en ny. Inden for de seneste små tredive år er dansk lovgivning gået fra at fylde 7,6 millioner ord til at fylde 22,7 millioner, viser en undersøgelse fra CEPOS. Det er omtrent en tredobling.

Hvad denne enorme kompleksitet har af konsekvenser, er ikke småting. Det værste er naturligvis, at det svækker borgernes retsstilling. For hvordan kan man være garanteret en ensartet sagsbehandling, når ingen kan overskue regelværket? Og hvordan kan de lovlydige borgere - som udgør et meget solidt flertal i befolkningen - overholde lovene, når det er menneskeligt umuligt at få overblik over dem?

Men dertil kommer, at det fører til et massivt spild af ressourcer, der kunne have været anvendt mere fornuftigt. Som nævnt frigør den ene reform af beskæftigelsesloven, som Folketinget er blevet enig om, tusind årsværk. Prøv at tænke, hvad der ville blive frigivet af tid og energi, hvis hele regelværket fik samme tur. Og når den tanke er tænkt: Prøv så at overveje, hvad der frigives af tid og energi i den anden ende af sagsbehandlingen. Altså blandt de mennesker, der slipper for at indsende oplysninger til kommunen eller staten. Det er svimlende mængder af arbejde, der går op i overflødigt bureaukrati.

Godt begyndt er halvt fuldendt, siger man. Det er selvfølgelig sandt. Men der er stadig meget at gøre for Folketinget.

Nye love bliver mere indviklede end de gamle - og er massivt spild af ressourcer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce