!DOCTYPE html> Lægehuset i Løjt | Debat | jv.dk

Lægehuset i Løjt


Lægehuset i Løjt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat. 

Læserbrev: Tak for Nordic Medicares debat indlæg og interesse i åbning af Lægehuset Zachariassens Lægeklinik i Løjt. Det glæder mig, at der også er andre aktører, som går meget op i at give det bedste tilbud til borgerne. Det samme gør jeg i min klinik.

Det har fra starten været min intention at give borgerne det allerbedste sundhedstilbud. Åbningen af klinikken er resultatet af et godt og konstruktivt samarbejde mellem borgergruppen, Region Syddanmark og undertegnede. Men lad mig slå fast, at Lægehuset Zachariassen giver et rigtig godt tilbud til borgerne.

I satellitklinikken er der mulighed for lægehjælp alle ugens fem dage. Der planlægges konsultationer fast tre dage om ugen. Skulle der være behov for akut tilsyn klares det med hjemmebesøg, eller vores dygtige personale tilser borgeren og konfererer problemet med lægen. Når lægen ikke er til stede i satellit klinikken, vil der være sundhedsfagligt personale, som fint kan klare mange problemer. Efter kl. 16, i weekender og helligdage henvises til vores meget velfungerende lægevagt. I ferie er der altid sørget for relevant afløsning eller henvisning til velvillige kollegaer.

Der er i skrivende stund allerede rigtig mange borgere, som har benyttet sig af tilbuddet. Det er planen hurtigst muligt at få en fast læge og sygeplejerske i klinikken alle dage. Det støtter regionen også op om.

Med andre ord er klinikken i Løjt et godt og sikkert tilbud til borgerne.

Lægehuset i Løjt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce