JydskeVestkysten og redaktøren har "glemt" sin rolle


JydskeVestkysten og redaktøren har "glemt" sin rolle

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat. 

Læserbrev: Lørdag kunne man læse i JydskeVestkysten i lederen, at "Wammen har "glemt" konsulentløfte."

Det handler om, at Socialdemokratiet var ude og sige i valgkampen, at kommuner og regioner blot kunne skære ned på forbrug af konsulenter, så ville man spare omkring tre milliarder kroner, som så kunne bruges på velfærd. Et helt vildt beløb, svarer nogenlunde til 40 millioner kroner om året, bare i Kolding Kommune. Så beløb, der burde have betydet, at et medie som JV lige havde stukket spaden i jorden og undersøgt det nærmere. Men nej, det blev taget for gode varer uden spørgsmål, og nu er avisens sandhed blevet til, at finansministeren har glemt beløbet. Nej, det havde han ikke, men mon ikke erkendelsen er, at nu når det ikke er valg længere, men virkelighed, at som så mange andre gange, så viser det sig, at sandheden unægtelig er noget anderledes. Og havde JydskeVestkysten så også undersøgt økonomiaftalen, der blev lavet fredag, nærmere, så står der faktisk, at der skal spares en halv milliard på det administrative, herunder konsulentydelser, og de penge skal så frigøres til velfærd. Og det er helt fair, for det er velfærd, som skal være i fokus. Men nej, ingen af delene er blevet undersøgt nærmere, det er åbenbart lettere for en redaktør bare at skyde fra hoften, både når løfter lanceres og når de så "sjovt" nok ikke indfries. Med håb om, at vores avis må komme tilbage til de gamle dyder og lave dybdegående journalistisk. Det er jo fortsat en avis jeg ønsker at bakke op om, selvom jeg så fredag, indirekte blev beskyldt for det modsatte, i en anden unuanceret leder, hvor avisen den ene dag ønsker fri konkurrence og den næste det modsatte, når de selv bliver udsat for den.

Svar

Under valgkampen blev der i både vores og andres medier sat kritisk lys på Socialdemokratiets løfte om at kunne spare tre milliarder kroner på konsulentydelser til stat, regioner og kommuner. Jeg har i forbindelse med at skrive lederen læst såvel Socialdemokratiets velfærdsoplæg som regeringens aftale med Kommunernes Landsforening. I sidstnævnte er der et særskilt afsnit om konsulentydelser, hvor der ikke er sat beløb på, hvad der skal spares.

Mads Sandemann, chefredaktør

JydskeVestkysten og redaktøren har "glemt" sin rolle

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce