!DOCTYPE html> Ja tak, bedste service til prisen | Debat | jv.dk

Ja tak, bedste service til prisen


Ja tak, bedste service til prisen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Malene Jæpelt, sekretariatsleder, Danske Service, Ribegade 18, 2100 København
Billede
Debat. 

Læserbrev: Varde Kommune står overfor at skulle vælge rengøringsløsning. Et politisk flertal ønsker at sende rengøring i udbud. Det er sund fornuft, at kommunen vælger at teste markedet for at finde den bedste service til prisen gennem konkurrenceudsættelse. Grundlæggende handler det om at forvalte borgernes penge forsvarligt, og at få den bedste service med de midler, kommunen har til rådighed.Desværre fylder pris ofte alt for meget, når der skal vælges rengøringsleverandør i kommunerne. Pris bør aldrig være det dominerende tildelingskriterium. Fokus skal nuanceres og handle om at sikre den bedste service til prisen. Derfor er det positivt, at der er en kvalitetsdimension i diskussionen.

Dialog er det bedste udgangspunkt for et godt samarbejde. Markedsdialog giver værdifuld indsigt, der kan omsættes til blandt andet relevante kvalitetskrav i udbudsmaterialet. Derfor opfordrer vi kommunen til at invitere branchen til dialog.

Dialogen vil også synliggøre, at vi har en fælles interesse i at tage hånd om medarbejderne. Medarbejderne er den vigtigste ressource i servicebranchen. Dedikerede og kvalificerede medarbejdere, der dagligt leverer kvalitetsservice, er rygraden i en rengøringsvirksomhed. Det kræver ordnede forhold at opbygge og fastholde fagligt dygtige og stolte medarbejdere.

Danske Service, der er en brancheforening under Dansk Erhverv, arbejder for ordnede forhold i servicebranchen, og alle medlemmer har overenskomst. Dermed er der klare rammer for blandt andet løn og ansættelsesvilkår. Diskussion bør derfor ikke handle om, hvorvidt opgaven konkurrenceudsættes, men derimod om, hvordan Varde Kommune får den bedste service til prisen.

Ja tak, bedste service til prisen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce