Investeringer i infrastruktur er et rygstød til syddansk turisme


Investeringer i infrastruktur er et rygstød til syddansk turisme

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat. 

Læserbrev: Når det kommer til at få turisterne rundt i hele Syddanmark, så er information og investeringer altafgørende. Vi skal markedsføre de mange unikke muligheder, som man ikke finder andre steder end i regionen, og vi skal konstant udvikle på vores eksisterende trækplastre, samtidig med at vi tilføjer nye.

Når det er på plads, skal vi have infrastrukturen, som gør det nemt og smidigt for gæsterne at komme rundt til byer, seværdigheder og attraktioner i landsdelen.

Derfor er det positivt, at regeringen og Dansk Folkepartis har lavet en aftale, hvor mere end 100 milliarder kroner afsættes til forbedringer af motorveje, nye tog og tunneller på tværs af Danmark.

Mens intentionen har været at løsne knudepunkter med trængselsbelastninger, så er initiativerne også sød musik for turisterhvervet, hvor tilgængelighed er altafgørende. Ingen gider at sidde i kø på sin ferie, og en stærk infrastruktur øger mulighederne for at få besøgende smidigt rundt i regionen.

Bedre infrastruktur er også en gave til arbejdsgivere og medarbejdere i turismen. Hotel-, restaurant- og turisterhvervet består af virksomheder i både by og landdistrikter, og når man styrker tilgængeligheden, så øger man også sandsynligheden for, at potentielle medarbejdere vil vælge en jobmulighed, som er forbundet med en pendlertilværelse.

Denne del er særlig relevant for os i turismen, hvor virksomhederne oplever store udfordringer med at skaffe den nødvendige arbejdskraft. Og selvom investeringer i infrastruktur ikke løser dette problem med et fingerknips, så kan det være netop dette, der fjerner sten fra skoen hos nogle af erhvervets virksomheder.

Når det er sagt, så er der stadig brug for mere. Vi skal tænke i integrerede transportløsninger til de turister, der gnidningsfrit vil kombinere en ferie med et besøg i H.C. Andersens hus, nyde en dag med familien i Legoland og slutte dagen af med at se solnedgang ved Blåvandshuk.

Vi er nødt til at tage kunderejsen med turistens briller. Er det nemt, bekvemt og lige til at bevæge sig fra sted til sted? Det forventer turisterne, og vi skal konstant udvikle os, så vi imødekommer deres behov. For på den måde kan turisterhvervet fortsætte den positive udvikling med at skabe både arbejdspladser og omsætning i hele regionen.

Investeringer i infrastruktur er et rygstød til syddansk turisme

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce