Idealisme eller realisme


Idealisme eller realisme

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat. 

Læserbrev: En præsident siger "eget land først", og sådan et udsagn giver store rystelser, ikke fordi han gør det, alle valgte ledere gør, men fordi han siger højt, hvad han vil - det må man ikke - det ødelægger illusionen om den gode ansvarsfrie idealisme, ledere helst skal være i besiddelse af, og det er jo aldrig rart at blive konfronteret med realismen.

Af en eller anden grund, har jeg aldrig kunne forlige mig med idealismen, som ifølge (Gyldendals definition) betyder, at mine handlinger ikke er for min egen skyld, men til glæde for andre.

Mange vil jo nok mene, at alle høster af enhver handling der udføres, og det gør vi selvfølgelig også til en vis grad, men jeg vil alligevel hævde, at idealisme som defineret ovenfor ganske enkelt ikke eksisterer, idet jeg synes, det ser ud til: At i bund og grund er alle vores handlinger selviske.

Vi handler ud fra hvad der føles bedst, og jeg er ganske sikker på, at det er noget grundlæggende i ethvert menneske, at dybest set er det vores følelser der bestemmer vores handlinger, selv fornuften er underlagt vores følelser.

Hvis vi foretager os en handling vi ikke har lyst til, kan der jo være flere årsager dertil - måske vi synes, vi ikke kan være andet bekendt, vi har pligt til det, det er vores ansvar osv. Også her er det følelserne der bestemmer. Vi er måske bange for negative reaktioner, fordømmelse, at blive opfattet som et dårligt menneske, eller måske vores egen dårlige samvittighed osv.

Jeg ser intet forkert i, at vi først og fremmest sørger for os selv og vores nærmeste, og sådan er det da heldigvis også, men som sagt det må ikke siges højt. Nu har så Donald Trump set stort på den politiske korrekthed og siger tingene ligeud, og pudsig nok begynder flere at følge efter, og det bliver spændende i fremtiden måske at høre - Danmark først - vores region først - vores by først - min familie først - mine børn først - ja, os selv først.

For en del år siden hørte jeg en jægersoldat sige, at hans fremtidige arbejde skulle være at hjælpe medmennesker - han så det som noget af det mest følelsesmæssigt givende, men han var overbevist om, at betingelsen for at være noget for andre var, at han hjalp sig selv først.

Den gode soldat mente, at reel omsorg kun kunne komme af overskud, og det synes jeg var meget smukt sagt og meget rigtigt. Tænk at få hjælp af en person med den indstilling.

Så bliver der ikke plads til idealisten, der har som ideal at gøre gode gerninger. Idealisterne har for det meste som mål at redde hele verden, den enkelte interesserer ikke idealisten, problemet er bare, at det ser ud til: At alt det gode som regel resulterer i det modsatte. Måske fordi det er nemmere at forfølge et ideal om at redde alle andre end at hjælpe sig selv.

Der er beviser nok omkring os, hvor galt det kan gå.

Idealisme eller realisme

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce