Historisk stor infrastrukturaftale på plads


Historisk stor infrastrukturaftale på plads

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat. 

Læserbrev: En god og effektiv infrastruktur er en forudsætning for et sammenhængende Danmark med vækst og udvikling. Det er vi i Venstre meget bevidste om, og derfor er det en fantastisk nyhed, at regeringen og DF har præsenteret en historisk stor infrastrukturaftale til mere end 110 mia. kr.Danskerne bruger alt for meget tid på kø og trængsel på det danske vejnet, og det koster borgerne og samfundet rigtig mange penge hvert eneste år. Derfor jubler jeg over, at vi nu har indgået en langsigtet og ambitiøs aftale om en gennemgående modernisering af den danske infrastruktur frem mod 2030. I alt afsættes der 61,2 mia. kr. til vejnettet og 51,5 mia. kr. til jernbanenettet.

Den historisk store infrastrukturaftale er samtidig kulminationen på rigtig mange års hårdt arbejde for mit vedkommende.

Jeg har siden min indtræden i Folketinget været med i en indædt kamp om en ny midtjysk motorvej. En midtjysk motorvej, som vil skabe forbedrede vejforbindelser i Jylland, understøtte udviklingen mod vest samt aflaste Rute 13 og E45. Den kamp kan jeg langt om længe lægge bag mig. For med infrastrukturaftalen er aftalepartierne enige om at anlægge en ny midtjysk motorvej fra Haderslev til Give med start i 2023.

Vi kan derudover se frem til kapacitetsforbedringer på Rute 11 fra Korskroen til Varde. Personligt havde jeg gerne set, at vi udbyggede Rute 11 yderligere, men det er en kamp, jeg fortsat vil kæmpe. Det er trods alt en start.

Begge projekter er noget, jeg ser rigtig meget frem til.

Det er en samlet blå blok, der står bag den her ambitiøse infrastrukturaftale. Og jeg håber, at Socialdemokratiet og andre røde partier også vil tilslutte sig aftalen.

Faktum er, at Socialdemokratiet lover mere, end de kan holde med deres infrastrukturplan. Socialdemokratiet mangler penge til deres jernbaneprojekter, og det betyder, at for hver krone de bruger på jernbaneprojekter i Togfonden, har de 1 kr. færre til nye vejprojekter. Når Socialdemokratiet eksempelvis vil investere i en ny jernbanebro over Vejle Fjord har de 5 mia. kr. færre til nye veje.

I Venstre tager vi hånd om de store udfordringer på vejnettet og sikrer en stærk lokal og regional opkobling til det overordnede vejnet.

Historisk stor infrastrukturaftale på plads

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce