Godt gammeldags flow-tv fortjener bedre


Godt gammeldags flow-tv fortjener bedre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Holdningsstof. 

Fornylig skrev én af mine Facebook-venner, om nogen kunne anbefale ham en streaming-tjeneste med klassiske film (altså ældre film) og kvalitetsfilm (art cinema-film). Der kom forskellige forslag, men ud over bibliotekernes "filmstribe" var der ingen overbevisende forslag. Det overses i de mange skriverier og undersøgelser om fremgangen for streaming-tjenester, at (også) deres udbud har markante begrænsninger. De domineres af nye amerikanske og engelsksprogede TV-serier og film. Desuden forbigås det, at trods fremgangen for brug af streaming-tjenester, er det stadig et flertal af danskerne, som ser flow-TV. Det kan godt ske, at dette flertal kan kategoriseres som "det grå guld", men vi har vel også ret til at blive betjent? En dag bliver de, der unge i dag, også ældre - og måske klogere.

Flow-TV har sin charme - og tilmed muligheden for berigelse af seerne. Når jeg zapper rundt, kan jeg pludselig havne i et program, som jeg aldrig ville have valgt ud fra programoversigten. Engang dumpede jeg på den måde ind i en dokumentarfilm om eneboere i den canadiske vildmark og fandt programmet utroligt fascinerende.

Mange danskere - et flertal? - ser TV via kabel TV, hvor et kabel TV firma forsyner dem i den bydel eller den ejendom, hvor de bor. Dér hvor jeg bror, er forsyningsfirmaet YouSee, og jeg må konkludere, at YouSee overordnet set gør det rigtig godt. Udviklingen af et meget fleksibelt 'Vælg selv' system er det store fremskridt inden for de seneste år. Der er nu mulighed for at supplere grundpakken - eller andre pakker - med 10 vælg selv kanaler, og som det nyeste kan også nogle streaming-tjenester tilvælges.

Vi nærmer os det ideelle efter min mening, og når vi endnu ikke er i TV-paradiset endnu, skyldes tre forhold. For det første udbyder TV-selskaber som TV2 og TV3 (Viasat), som i forvejen har flow-TV-kanaler nu også streaming-tjenester, men det underminerer jo forsyningsfirmaernes pakke-tilbud. TV-stationerne er altså medskyldige i kundeflugten fra TV-pakkerne, når de hvert år investerer trecifrede millionbeløb i at nå direkte ud til brugerne via deres streaming-tjenester og dermed går tilangreb på TV-pakkerne.

For det andet fylder og koster spredningen af sportsrettigheder, især fodboldkampe, på flere rettigheds-indehavere og mange forskellige TV-kanaler dyrt. Mængden af sport på de danske TV-kanaler er de sidste seks-syv år steget fra 10.000 timer til 23.000 timer, og rettighederne er dyre: Det har fordyret de traditionelle TV-pakker. Desuden spredes sporten på flere og flere forskellige kanaler og tvinger de interesserede seere til at vælge en masse kanaler, som i en stor del af den øvrige sendetid er fuld af andre programmer, der slet ikke har interesse for sportsfans, f.eks. Canal 9 og TV 3 Max.

Således er tennis p.t. fordelt på tre rettighedsindehavere og syv forskellige kanaler: Viasat (TV3Sport, TV3Max) Discovery Channels (EuroSport 1+2) og TV 2/Sport. Men det er ingenting mod fodbold-rettighederne. De er spredt på endnu flere kanaler, selv om f. eks. de danske superligakampe ude i virkeligheden normalt ligger i forlængelse af hinanden uden overlap. Med andre ord: For os, der primært dyrker sport fra TV-sofaen, er mange kanalvalg givet på forhånd, hvis vi følge med - eller også må vi tage nogle hårde, ubehagelige valg.

For det tredje opererer YouSee og andre kabel-TV-udbydere med en meget stor "lille pakke". DR's mange TV-kanaler fylder alt for meget, og kun to af dem lukkes som følge af folketingets nye medieforlig. Desuden er der mange nabolands-kanaler i de 'små' TV-pakker, fordi de er billige eller sågar gratis. Personligt vil jeg gerne have forholdsvis mange tyske TV-kanaler, mens jeg gerne vil være fri for de norske og svenske. Andre har det omvendt, og endnu andre vil gerne være helt fri for alle disse nabolandskanaler.

Hvis det er kabel-TV-udbydernes eget suveræne valg, hvor stor den lille pakke skal være, har jeg et godt forslag. Gør den lille TV-pakke virkelig lille: Kun 10 kanaler. Det mest oplagte ville vel være to DR-kanaler (DR 1, DR 2), 2 TV2-kanaler (TV 2, TV 2/News), to kanaler fra Viasat-familien, (TV3, TV3+), to fra Discovery Channels-selskabet (f.eks. Kanal 4 og 5) og to lokale/regionale kanaler.

En lille TV-pakke, som reelt er lille, kunne den enkelte forbruger så supplere med 10 eller 20 vælg selv-kanaler. Af administrative hensyn ville det efter min mening være OK, hvis valget af hver enkelt tilvalgskanal binder tre måneder i stedet for kun én. Måske kan man på denne måde helt afskaffe andre pakker, så der kun er en grundpakke og så ellers et vælg selv-system. Enkelt og nemt.

Som brugere må vi forstå, at der vil være visse begrænsninger med hensyn til de kanaler, som kabel-firmaerne kan forsyne os med. Således nægter to kendte TV-nyhedskanaler, det britiske Sky News og det amerikanske Fox News, at indgå i kabel-udbud i Danmark og Europa. Jeg kender ikke holdningen vedrørende den tyske nyhedskanal, N-TV, som er en del af RTL-koncernen, eller vedrørende de svenske og norske nyhedskanaler. Der vil altså stadig være begrænsninger, men med relativt få ændringer kan udbuddet af kabel-TV i Danmark forbedres væsentligt. Boxer TV har vist sig at være et godt stykke fra det ideelle (høje priser for tilvalg). Men YouSee og Stofa kan sikkert bedre bringe os nærmere TV-paradiset, hvor brugerne er endnu stærkere i førersædet. Det vil ikke blot glæde mange TV-seere, men kan også bremse flugten fra flow-TV og kabel-TV-systemet og dermed forbedre kabel-TV-firmaernes forretning. Det burde da kunne vinde gehør.

Godt gammeldags flow-tv fortjener bedre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce