Fagforbund advarer. Søvnløshed og stress blandt offentligt ansatte afslører tyndslidt sektor


Fagforbund advarer. Søvnløshed og stress blandt offentligt ansatte afslører tyndslidt sektor

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Dennis Kristensen, forbundsformand i FOA, på vegne af 35 fagforbund i Forhandlingsfællesskabet
RB PLUS Regeringen sætter ind mod vold på bosteder Regeringe
Debat. 

Arbejdsmiljø: Vi er i færd med at slå en årelang indsats for et ordentligt arbejdsmiljø tilbage til start. Det rammer i sidste ende borgerne.

Nattesøvnen bliver ødelagt af myldrende tanker om alt det, de ikke har nået på jobbet i dag. Eller om hvordan det skal lykkes at få løst alle opgaver, når morgendagen kommer, uden at gå på kompromis med fagligheden. Eller også gør hovedet ondt. Det scenarie er desværre ganske udbredt blandt offentligt ansatte, viser en undersøgelse, vi har fået lavet blandt 2.581 af vores medlemmer på tværs af vores mange, forskellige faggrupper.

Inden for det seneste halve år har 4 ud af 10 ligget søvnløse på grund af arbejdsrelateret stress, mens omtrent hver tredje af samme årsag har oplevet spændingshovedpine og hukommelses- og koncentrationsbesvær. Lige så mange har nedprioriteret sociale relationer.

Det er ikke bare nedslående tal. Det er ironisk. I årevis har vi arbejdet for, at der på den enkelte arbejdsplads er et godt arbejdsmiljø. Men til hvilken nytte er det, hvis arbejdspladserne på grund af konstante spare- og effektiviseringskrav, rent faktisk gør deres egne ansatte syge af stress?

Overvej konsekvenserne. De rammer ikke alene den enkelte ansatte, som oplever presset i det daglige og risikerer at skulle sygemelde sig. Borgerne bliver også ramt, hvis de mødes af ansatte i underskud, som ikke kan udfolde deres faglighed til fulde, fordi tiden og ressourcerne er for knappe. Kvaliteten daler. Der kan ske fejl - også alvorlige.

Den gode nyhed er, at der i samme undersøgelse faktisk også bliver peget på, hvad der skal til for at løse problemet. Der er nemlig en helt tydelig sammenhæng imellem graden af stresssymptomer og hvor meget råderum, de ansatte oplever at have til at bruge deres eget faglige skøn. Jo mere råderum, jo færre stresssymptomer. Tilsvarende har oplevelsen af at have indflydelse på forandringer på jobbet betydning. Kuren mod problemet ligger altså lige for fødderne af os.

Det kræver god ledelse. Det kræver medarbejderinddragelse. Og helt grundlæggende kræver det, at der fra arbejdsgivernes - og det vil sige politikernes - side mønstres samme respekt og anerkendelse for de offentligt ansattes faglighed, som borgerne har. Ni ud af ti danskere synes, at de offentligt ansatte udfører et vigtigt arbejde og tre ud af fire mener, at de offentligt ansatte i højere grad bør anerkendes for deres arbejde. Lad os lytte til danskerne. Lad os give dem den høje faglige kvalitet, som de ansatte brænder for at levere. Ved at lade dem yde deres bedste, kan borgerne få den service og den indsats, som de forventer og fortjener.

Fagforbund advarer. Søvnløshed og stress blandt offentligt ansatte afslører tyndslidt sektor

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce