Er vi blevet blinde af vindbegejstring?


Er vi blevet blinde af vindbegejstring?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Lars Bonderup Bjørn, adm. direktør i EWII Koncernen
LASSE HYLDAGER
Debat. 

EWII kører i disse dage en kampagne, der tilbyder alle danskere 63 pct. rabat på vindstrømtillæg. Umiddelbart kan det syne af en helt almindelig salgskampagne, men det er en kampagne, der bærer et vigtigt politisk budskab. De 63 pct. er ikke en tilfældig procentsats. Vindstrømtillægget er egentlig skabt til at give kunderne mulighed for at vælge grøn strøm fra vindmøller. Men sandheden er, at intet elselskab kan levere grøn strøm. 37 pct. af den strøm, der kommer ud af danske stikkontakter kommer nemlig fra 'ikke-vedvarende energikilder', hovedsageligt kulkraft. Vi har derfor besluttet at give rabat for at rejse en vigtig debat. Det bør jo slet ikke være nødvendigt at arbejde med vindstrømtillæg. Al strøm burde være grøn. Rabatten burde nå op på 100 pct. Oversat til kroner og ører er en rabat på 63 pct. ikke meget. For en husstand i Kolding, der bruger 4000 kWh drejer det sig om 63 kroner om året. De 37 pct. er til gengæld meget. Unødvendigt meget strøm baseret på kulkraft.

Danmark er en foregangsnation, når det kommer til grøn omstilling. Det kan vi sige med rette. Og indsatsen, der er gjort med massiv udvikling i vindmølleindustrien visionært støttet af staten, er beundringsværdig. Der investeres fortsat massivt i vindmøller, og politisk nyder de kæmpestore vindmølleparker opbakning. EWII har også selv en betydelig vindmølleportefølje, som vi ønsker at fastholde. Men der er noget galt. Vi har overgjort det. Måske har vores nationale begejstring for vindenergi gjort os blinde? Vindmølleindustrien har nærmest fået karakter af et dansk industrifremmeprojekt. Man tør næsten ikke sige det i vindmøllernes land.

Vind har den udfordring med sig, at det ikke blæser lige meget på alle tider af året. Det blæser heller ikke lige meget alle tider på døgnet. Mindst af alt blæser vinden i takt med vores forbrug. Ovenikøbet slår de fleste vindmøller fra, når det blæser for kraftigt. Det er kendte problemstillinger, og solcelleparker har været tænkt som et supplement. Det kunne jo være, at solen skinner, når der er vindstille? Men ej heller sol og vind i kombination kan ramme de tider, hvor strømmen forbruges. Et simpelt eksempel er en vindstille juleaften mellem kl. 16-18, hvor der er gang i komfuret i alle danske hjem. Det er et eksempel på en tid på året, hvor vi henter nogle af de 37 pct. hjem til statistikken. I dette års hede og vindstille sommer, hvor de norske vandkraftværker tørrede ud, og solen trods alle gode intentioner bag solceller heller ikke kunne løse problemet, fik vi også et bidrag til de 37pct. Faktisk udgjorde strøm fra kulkraft og andre 'ikke-vedvarende energikilder' i visse dele af sommeren hele 23 pct. af strømproduktionen.

Almindelig udbud og efterspørgsel gør, at priser er høje, når efterspørgslen er relativt stor og udbuddet er relativt lille. Så blæser det lidt de tider på døgnet, hvor der forbruges meget - da bliver vindstrømmen dyr. Og omvendt, blæser det meget på de tider af døgnet, hvor der forbruges lidt, da bliver vindstrømmen billig. Inden for vindstrøm ser vi derfor nogle enorme udsving i priserne, og mange vil vide, at der endda er tider på døgnet, hvor elpriserne samlet set bliver negative. I en forsimplet fortælling er problemet, at strømmen vælter ud af vindmøllerne på tider af døgnet, hvor der forbruges lidt, og de understøttende kulkraftværker kan ikke køre produktionen op og ned i takt med udsvingene i vind og efterspørgsel. Det er et kendt fænomen i branchen.

Hvad sker der så, når der investeres i endnu flere vindmølleparker? På de tider hvor der i forvejen produceres for meget i forhold til forbruget, vil der blive over-overrigelighed. Priserne vil i udgangspunktet blive endnu mere negative. I teorien er det godt, for det betyder, at man kan få penge for at bruge strøm i de tidspænd, og det burde få forbrugere og industrier til at omlægge deres forbrugsmønstre. Men det modsatte sker jo også. Når der kommer endnu flere vindmølleparker, så kommer der også mere kapacitet i de tider på døgnet, hvor forbruget er højt, og det blæser. I de perioder vil den ekstra kapacitet betyde lavere priser, og lavere priser vil reducere forbrugere og industriers lyst til at omlægge deres forbrugsmønstre. Der vil altså være nogle modsatrettede tendenser i markedet.

Vindmøller har et lagerføringsproblem. Sagen er nemlig den, at når det blæser meget og der forbruges lidt, så fiser strømmen så at sige ud i den blå luft. Det er et spild. Og det modsatte tilfælde - at det blæser lidt og der forbruges meget - det er grunden til kulkraft og dermed til CO2 forurening. Kunststykket er at udjævne spildet, således vi får mindre CO2 udledning og i det hele taget færre miljøproblemer. I EWII har vi selv søgt efter en løsning på problemet, blandt andet med vores investering i brændselsceller. Men løsningen er batteriparker - på samme måde som vindmølleparker. Batteriparker muliggør lagerføring af spildet, således det, der dermed ikke længere spildes, kan anvendes, når der ellers ville være behov for at forurene med kulkraft.

Det er hverken raketvidenskab eller en storslået ny erkendelse. Men det er et forsknings-, udviklings- og investeringsområde, der ikke nyder den bevågenhed, som vindenergi gør. Jeg tror, vi er der, hvor vi ikke skal fokusere så meget på vind som på lagring af vindstrøm. Vi har brug for at udvikle teknologien, så batteriparker bliver en del af fremtiden. Og det er ingenlunde urealistisk. I blandt andet Tyskland er de første batteriparker opført. Vi kommer også til at etablere nogle i Danmark. Men batteriteknologi lader endnu en del tilbage at ønske - der er meget mere, der endnu skal gøres. Vi bør overveje, om vi anvender midlerne rigtigt - på vind eller batterier? Jeg ser en fremtid i batteriparker, for batteriparker er forudsætningen for at skabe ren grøn strøm - og dermed forudsætningen for, at kunderne kan få 100% rabat på vindstrømtillægget.

Er vi blevet blinde af vindbegejstring?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce