Det lille tyskerhad - igen


Det lille tyskerhad - igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat. 

Læserbrev: Vi er flere, der undrer os over udvalget af læserbreve den seneste tid, især to, der skiller sig ud fra mængden på en uskøn måde i et vulgært sprog af Gunnar Kvisgaard Knudsen fra Tinglev.

Jeg troede vi var kommet fri af 'det lille tyskerhad'. Det er åbenbart ikke gået op for Hr. Knudsen, at det danske mindretal på 50.000 syd for grænsen selvfølgelig må flage med Dannebrog, når de føler anledning dertil, ikke bare på Duborgskolen, Mærsk fondets gymnasium i Schleswig og det danske generalkonsulat i Flensburg uden først at skulle sende et skriftligt andragende til politiet i Schleswig-Holstein, endsige spørge om lov.

Jeg glæder mig over at se Dannebrog, den guld, sort, røde trikolore sammen med det blå EU-flag ved det tyske mindretals institutioner her i Sønderjylland, selvfølgelig. Hr. Knudsen skulle få læst lidt historie om vores region blandt andet om Friesland og det frisiske sprog. Det findes nu nedenunder på mange på tyske vejskilte på Schleswigs vestkyst. Og hvad så? Hvad er problemet, hvis der stod Apenrade nedenunder Åbenrå, det sidste som ingen udlænding kan udtale?

Hr. Knudsens pinlige udfald med hensyn til danske statsborgeres navnes stavning, Jürgensen - Jørgensen. Sikke dog noget forplumret vrøvl! Jeg, født i Toftlund, dansk, men halvt tredje generationsindvandrer fra Småland, Hvad må jeg så mon allernådigst hedde i Hr. Knudsens ordbog? Tænk, hvis han nu fik den geniale idé, at vejskiltene i Sønderjylland skulle skrives o' synnejysk nedenfor! Det ku' da blyv en grau redleheje!

Det er tankevækkende, at de gamle, som jeg har kendt derhjemme, som måtte kæmpe i Kejserens hær under Den Store Krig, blandt mange andre min morfar, altid har kunnet omgås naboer fra det tyske mindretal i fred og respekt som gode borgere og naboer. Det lille tyskerhad er desværre stadig noget, der dyrkes af en heldigvis uddøende lille flok her i landsdelen, som nok aldrig har haft noget personligt i klemme, slet ikke dengang og ej heller under eller efter anden verdenskrig.

Lad os nu endelig slippe af med denne antikverede og formørkede holdning, så vi kan leve sammen i fordragelighed. Det kan franske og tyske dog fint i Rhinlandet hen over grænsen i Alsace og Pfalz, hvor jeg selv har levet i syv år. De sidste mange år ser vi nu kun et blåt skilt og så bænke, borde og blomster, hvor der før var bomme, politi, toldere og skilderhuse. Glædelig genforening!

Det lille tyskerhad - igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce