Der er brug for et nyt tankesæt i klimadebatten: Vi skal lære at nøjes med mindre


Der er brug for et nyt tankesæt i klimadebatten: Vi skal lære at nøjes med mindre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Mette Marie Hansen, Nørreskovvej, Tåsinge
Billede
Debat. 

Klima: Det er glædeligt at læse, at Venstres Lars Christian Lilleholt tager klimaforandringerne alvorligt, og det er glædeligt, at Venstre tager klimadebatten med i den kommende valgkamp. Problemet, som jeg ser det, er, uden at forklejne Lilleholts eller Venstres vilje til at gøre noget ved problemerne, at man ikke kan gøre noget alvorligt ved klima og miljøproblemerne, hvis det udelukkende skal gøres inden for en markedstankegang.

Der er brug for et nyt tankesæt og for at turde sætte gammeldags grænser, for vækst forbrug og transport.

Vi står overfor den vanskelige, men bydende nødvendige manøvre at turde gå baglæns og lære at nøjes med mindre.

Der er brug for nye ord. Balance frem for konkurrence, cirkulation frem for lineær vækst og bedre forbrug frem for mere forbrug. Globaliseringen er problematisk, men nogen skal jo gå forrest, og Danmark har ressourcerne til at være foregangsland.

Det er f.eks. på tide at forholde sig kritisk til det frie marked og stille spørgsmålstegn ved det hensigtsmæssige i transport over landegrænserne. For eksempel kæmper slagteriarbejderne for deres arbejdspladser. Hvad med at flytte den kamp til en kamp for dyrevelfærd, klima og miljø i EU? Et totalt forbud mod transport af levende dyr over landegrænserne er den første åbenlyse løsning. Lokalt og korttransporteret mad er en positiv tendens, som man kunne gribe som forbillede til ny lovgivning.

Det gavner heller ikke det enkelte lands beskæftigelse og økonomi, at alt skal ud i licitation. Hvordan gik det togfabrikken i Randers, og hvad kostede det skatteyderne, at man valgte de italienske IC4 -tog? Det gavner heller ikke klima og miljø, at udenlandske virksomheder skal ind over grænserne med gods og mandskab.

Jeg ville ønske, at man turde vende hele den frie konkurrencetanke til en balancetanke og snakke meget mere om selvforsyning. Hvorfor skal jeg, der bor midt i Danmarks frugthave, kunne købe et argentinsk æble pakket ind i plastik i supermarkedet? Og hvorfor skal jeg kunne købe klimabelastende udenlandsk vand i en plastikflaske? Der skal forbud og restriktioner til.

Vi har bekvemt sendt produktion til Asien, hvor fabrikker styrter sammen, og Indien er ved at drukne i forurening, fordi vi ikke vil betale de reelle omkostninger for varer, vi kunne producere bedre.

Og hvorfor koster en flybillet fra Kastrup til London ofte mindre end en togbillet til Odense? Hvis man ville, kunne man internationalt arbejde for en klimaskat, reguleret efter distance. Eller man kunne sætte grænser for flyvning, så det ikke går ud over de, der måske kun har lyst/råd at flyve hvert femte år. Er det for eksempel rimeligt at vintertrætte velhavende danskere tager flere CO2-belastende oversøiske rejser hvert år?

Jeg tror, vi er mange, som hellere vil have massiv satsning og sikring på klimaområdet frem for skattelettelser til eget forbrug. Men vi har også brug for at se på vores natursyn. Naturen er ikke bare arena for vores udfoldelse og oplevelser, vi kan dele lækre billeder af på Instagram, og naturen har ikke ressourcer vi kan bruge uhæmmet af. Naturen har brug for den ro, vi selv søger i den. Der er brug for løsninger, der både er gode for os og den øvrige natur, mens vi samtidig får bedre produkter. Vi skal ville betale vores eget landbrug det, det koster at producere gode produkter med mindst mulig klima- og miljøbelastning og give dem den hjælp og kompensation- det koster.

Der er hårdt brug for et opgør med grænseløsheden. Et opgør med tanken om, at vi alle frit kan gøre, hvad vi vil. Det er svært at sætte de nødvendige grænser i et liberalt samfund, men det er nødvendigt.

Det vigtigste opgør, men også det allervanskeligste, er et nødvendigt opgør med den individuelle tankegang. Vi har ikke brug for at finde os selv, vi har brug for at finde hinanden, hvis vi skal ændre den kollisionskurs, vi har bragt os på.

Sat på spidsen er meningen i det vestlige liv at tjene penge, forbruge og blive underholdt. Der er brug for at (gen)finde meningen med at passe godt på det, vi har og give det ordentligt videre til de kommende generationer. Der er brug for ydmyghed overfor den jord, vi har til låns. Naturligvis kan vi ikke alle sammen sætte os ud i vildmarken i morgen og snitte pinde, men vi kan regulere forbruget, så der er langt mere omtanke i vores daglige valg og hverdagsliv.

Der er brug for et nyt tankesæt i klimadebatten: Vi skal lære at nøjes med mindre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce