Den underlige fisk mellem os og 'dem der nede i EU'


Den underlige fisk mellem os og 'dem der nede i EU'

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Christel Schaldemose, EP-medlem, Socialdemokratiet, og Pernille Weiss, kandidat til EP, Det Konservative Folkeparti
Billede
Debat. 

Vi mødtes i Bruxelles lige før sommerferien. For at hilse på hinanden, fordi den ene er blevet foreslået som topkandidat for sit parti til det kommende valg til Europa-Parlamentet og fordi den anden har været det i en del år. Historisk set er vores partier EU-positive og har solide værdier for at ville det europæiske fællesskab i et balanceret forhold mellem nationalstaternes suverænitet og kulturelle, samfundsmæssige egenart og egen ret. Selvfølgelig er vi ikke enige om alt - for som hhv. socialdemokrat og konservativ er der områder, hvor vi måske er enige i det overordnede mål, men ikke i vejen dertil.

Vi mødtes også, fordi vi - både den erfarne og den uerfarne europapolitiker - begge er fra provinsen og som politikere dybt optaget af, hvordan EU-politik kan blive mere tydelig i den almindelige politiske debat om løsningen af samfundets udfordringer. Og dermed mere synlig i alle danskeres dagligdag. Paradokset er jo, at EU nyder stor respekt og accept blandt borgerne, som endnu tilgiver besværet med udfordringerne at løse de aktuelle særdeles komplicerede problemer med indvandring og migrationsbevægelserne, der udfordrer EU's ydre grænser. Og alligevel er den europæiske, politisk proces meget langt fra de emner, som Folketingets partier og de danske medier vælger at fokusere på.

Vi deler det synspunkt, som flertallet i Folketinget har omkring behovet for at håndtere migrationsudfordringerne. Hvis ikke vi gør det, så er både den nationale, den regionale og den internationale stabilitet truet og som følge deraf, reducerer det vores evne til at minimere katastrofer og krige skabt af religion, imperialisme, politik, miljøbelastninger og sociale skævheder. Men samtidig fører det også til en situation, som fastholder den generelle uopmærksomhed på de mange andre politiske sager og udviklinger, som influerer på alle europæeres praktiske hverdagsliv: Indsatsen mod luftforurening, regulering af de store tech-giganter og deres nærmest monopolagtige situation, indsatsen mod skattely, bedre beskyttelse af forbrugerne mod farligt kemi og meget andet.

Populært siger man, at EU har indflydelse på hver tredje lov i Danmark. Det gælder især på området for miljø, energi- og byggeri og fødevareområdet. Derfor er det indlysende, at den danske politiske debat bør 'tale EU mere ind' i den almindelige, danske beslutningsproces, så borgerne kan følge mere med og kan blande sig meget mere aktivt, end når en færdig lov rammer virkelighedens verden og modtages med kritik, fordi 'det er dem nede i EU, der har bestemt at...' eller at vores gode kollegaer i Folketinget fristes til at gribe til netop denne dårlige undskyldning for egne udfordringer med at arbejde mere kontinuerligt med de EU-relaterede faser i lovgivningsprocessen.

Nogle gange opstår kritikken mod EU, fordi vi i Danmark endnu er uvante med at forstå, hvornår vi kan, hvordan skal vi og hvem konkret kan blande sig på vegne af danske interesser i konkrete EU-processer. Begrebsforvirringen opstår, hvis man tror, at en såkaldt 'arbejdsplan' er et lovgivningsforslag, eller at noget er et direktiv, som i virkeligheden er en 'gennemførelsesforordning'. Potentialet til at blive forvirret øges endnu mere, når man forsøger at hitte rede i, hvor langt et EU-forslag eller en revision af et EU-direktiv egentligt er, for hvad laver EU-kommissionen, hvad laver Europa-Parlamentet og - nå ja - vi har jo også Ministerrådet, som i sidste ende samler nationernes aktuelle regeringer til at tage beslutninger. Det kunne vi alle samme følge med i, da Ministerrådet vedtog deres position til forslaget om øremærket barsel til alle fædre i EU, og da Europa-Parlamentet sendte forslag om copyright tilbage til sig selv som 'en ommer', der skal arbejdes mere med, før Europa-Parlamentet er klar til at forhandle den endelige lovtekst med Ministerrådet.

Men tilbage til, hvorfor vi to potentielle EP-kollegaer mødtes i Bruxelles. For selvfølgelig kan det EU-politiske stof blive mere tydeligt i den danske politiske proces, hvis vi forstår, hvordan den fungerer. Der er dog meget mere, vi kan gøre - ting, vi to i al fald enige om og vil tage med ud i de EP-debatter, vi hen over det næste halve år skal ud i. Vi ønsker os meget større indflydelse til de nationale parlamenter i EU's beslutningsproces. De nationale parlamenter skal bruge deres ret til at give "det gule kort", når forslag til europæisk lovgivning er i strid med nærhedsprincippet. Grundlæggende bør alt, der klares bedst nationalt, netop klares nationalt. Vi skal være langt bedre til at sige fra og til. EU bør lovgive meget mere fokuseret på de sager, der er reelt grænseoverskridende. Det giver sig selv, at globale tech-virksomheder som Facebook og Amazon ikke kan reguleres af et land med af 5,6 millioner borgere. Her giver EU-love god mening. Ligesom handelsaftaler med lande som Japan, Canada, eller Sydkorea bedst forhandles samlet i EU. Men når det handler om SU, finansieret af danske skatteborgere, til brug for studerende i Danmark, så bør EU ikke blande sig i definitionen af, hvornår man er arbejdstager, og hvornår man er studerende. EU bør heller ikke blande sig i, om eksempelvis Faaborg-Midtfyn Kommune støtter en af lokale frivillige drevet biograf eller ej.

Vi mener også, der er behov for opmærksomhed på, hvis Kommissionen gennem forskellige retsakter forsøger uberettiget at tiltage sig politisk kompetence. Og endeligt mener vi hver national politiker i EU burde have et bestemt antal spørgsmål, de hvert år havde ret til at stille direkte til Kommissionen. Derudover er der et kæmpe potentiale i at styrke den nationale EU-proces, hvis samarbejdet mellem de stående udvalg i Folketinget og Folketingets Europaudvalg får en tur over den proces- og dialogoptimerende høvlbænk. Ofte gøres EU større og fjernere fra danskernes hverdag, end det reelt er og behøver at være. EU's evige og vigtigste opgave er at sikre fred, frihandel, tryghed og sikkerhed for Europa i en verden, hvor stærke kræfter kan udfordre os, hvis vi ikke holder sammen om orden, åbenhed og en sund politisk kultur.

Den underlige fisk mellem os og 'dem der nede i EU'

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce