Atter i år med mediespot på erhvervspolitikken


Atter i år med mediespot på erhvervspolitikken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Søren Laulund, Hyldesti 1, Varde, byrådsgruppeformand, Socialdemokratiet i Varde
Billede
Debat. 

Læserbrev: DI's måling af lokalt erhvervsklima udkommet. Det sker med perfekt timing i forhold til de kommunale budget drøftelser. Varde kommune er i midterfeltet - (46) - men skredet fra en placering som nr. 21 i 2018.

Det er legitimt for en interesse-organisation at søge at erobre dagsordenen og sætte fokus på erhvervspolitikken. Her er analysen et glimrende redskab - om end, den er baseret på et meget spinkelt grundlag - spørgeskemaer fra 66 medlemsvirksomheder suppleret med statistiske opgørelser. Et enkelt spørgsmål vægtes med en tredjedel i forhold til det samlede resultat - nemlig den overordnede vurdering af erhvervs venligheden . Varde placerer sig her som nr. 63 mod 30 sidste år. Dette er den væsentligste årsag til årets dårligere måling - og der er derfor god grund til en dialog om, hvad der er årsagen til dette meningsskifte blandt de 66 virksomheder.

Når det så er sagt - så lad os ikke gå i selvsving over resultatet, men konstatere, at vi samlet set er i midterfeltet. Med flere ressourcer kunne vi gøre mere for erhvervslivet - men hvis vi lavede tilsvarende undersøgelser på andre områder - ældre og børneområdet, ville vi nok se at vi også her kunne gøre det bedre, hvis ressourcerne var der.

Børn og ældre og øvrigt svagt stillede grupper - laver ikke tilsvarende målinger for at sætte fokus på deres situation - men vi må som politikere sikre at også de mere tavse grupper bliver hørt - og at det ikke kun er de der har en dygtig organisation i ryggen, der får politisk fokus.

Generelt er vi i en situation her i Varde, hvor vi må have flere kroner ind i vores budget - ellers flytter vi bare problemerne rundt. Derfor budskabet om, at vi ikke må gå i selvsving over analysen - men tage dens signaler ind i en overordnet prioritering af den mulige indsats.

Atter i år med mediespot på erhvervspolitikken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce