Ældre fortjener en værdig omsorg og pleje: Det er ikke Thyra, der svigter - det er regeringen


Ældre fortjener en værdig omsorg og pleje: Det er ikke Thyra, der svigter - det er regeringen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Astrid Krag, ældreordfører Socialdemokratiet.
Steen Brogaard
Debat. 

Ældre: At vide, at man får den hjælp, man har brug for, når alderen trykker og man ikke længere selv kan klare dagens gøremål, det er en helt grundlæggende del af vores velfærdssamfund. Det har været i kernen af Socialdemokratiets politiske arbejde gennem generationer og jeg tror at vores folkepension og vores ældrepleje er helt afgørende for vores tryghed hele livet igennem. Derfor gør det mig trist, når jeg læser her i avisen den 9. august, at Uffe Clausen forsøger at gøre diskussionen om en værdig ældrepleje til en diskussion om Thyra Frank. Og dét er med anklagen om, at der drives heksejagt. Jeg vil gøre det klart: ældreplejen er i dag under et voldsomt pres. Flere ældre, flere med demenssygdom, færre medarbejdere. Det presser plejen og omsorgen, så tilliden til vores ældreplejen skrumper. Det er alvorligt og det kræver handling.

Jeg er optaget af forholdene for de ældre. Jeg mener, at regeringen svigter, når de sidder på hænderne i forhold til ældreplejens udfordringer. Og når jeg skal holde regeringen op på det ansvar, som de har, så er det nu en gang regeringens ældreminister Thyra Frank, jeg må henvende mig til. Det har Lars Løkke bestemt da han udnævnte hende til Danmark første ældreminister for snart to år siden.

At forsøge at gøre det til en diskussion for og imod Thyra Frank er en belejlig måde at slippe for at forholde sig til fakta: Nemlig at vi har en ældrepleje, der er under pres og en regering, der ikke vil afsætte de penge der skal til, når der kommer flere ældre og flere med demenssygdom. At vi tilmed har en ældreminister fra et parti, som ønsker minivækst og store besparelser på velfærden gør det ikke bedre. Med det politiske program vil problemerne kun vokse, for hvis pengene ikke følger med de stadig flere ældre, så bliver kommunerne tvunget til at skulle starte hvert år med nedskæringer. Det duer ikke. Og så skal der sættes ind overfor de ting, som fjerner medarbejderne fra de ældre. Vi vil have mere selvstyre, færre skemaer og mindre pulje-ræs i ældreplejen. Flere hænder og mere tid. Og ikke flere arbejdsgrupper, der kigger på de problemer, vi allerede ved, er der, kære Thyra Frank.

Det her er ikke en diskussion om Thyra Frank. Det burde det i al fald ikke være.

Det er måske mere belejligt for regeringen at dreje debatten derhen, men på bundlinjen står vi med en ældrepleje, der har brug for handling og en ældreminister, der ikke sidder på hænderne. Det er skidt for de ældre, der modtager pleje nu. Og den dalende tillid til fremtidens ældrepleje er et problem for hele den måde, vi ellers har valgt at gøre tingene på i vores velfærdssamfund.

Og her er vi nok inde ved kernen: Thyra Franks parti vil beskære velfærden markant og bruger krudtet på paroler om 'mindre skat og mindre socialdemokratisme'. Men de ældre har hverken brug for mindre skat eller mindre socialdemokratisme - de har tvært imod brug for, at Liberal Alliances ældreminister smøger ærmerne op og handler til fordel for de ældre.

Ældre fortjener en værdig omsorg og pleje: Det er ikke Thyra, der svigter - det er regeringen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce