Vil man være moralsk ren, må man ikke sige neger


Vil man være moralsk ren, må man ikke sige neger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Poul Ferland, , dr.phil. i idéhistorie, Islandsgade 27 st., Esbjerg
Billede
Danmark. 

Moralisme: Afstandtagen - og jo kraftigere, desto bedre, og bandlysning er allerbedst - fra det lille, undselige, danske ord 'neger' har en kolossal psykologisk tiltrækningskraft på mange mennesker.

Man ivrer efter åbent at tage afstand fra "n-ordet" - som veluddannede danskere passer nøje på at sige - for tænk, hvis man nu tog det skæbnesvangre ord i sin mund. Og vedat stille sig frem og bekende sin voldsomme afstandtagen fra "n-ordet", viser man omverdenen sin moralsk og kemisk rene sjæl, tanke og tale. For når man maner n-ordet ned , er man nemlig ikke racist.

Den selvretfærdige dømmesyge higer altid efter noget at fordømme, så man selv kan fremstå som retfærdig og frelst. Og hvem er mere retfærdig og moralsk ren nutildags end den, der kan stå frem og sige eller skrifte, at man ikke er racist?

Ægte racisme er en ekstremt hæslig ting, og lad os for ikke-diskriminationens og ikke-forfølgelsens skyld absolut beholde og anvende lovens racismeparagraf. Men fordi racismen er så forkastelig, som den er, har dens forkastelse og det at være på den rigtige, og det vil sige den modsatte, side også en kolossal tiltrækningskraft for mange mennesker, der higer efter at finde ikke nødvendigvis forkastelige objekter, sager og personer, som man mener at kunne og gerne vil fordømme som hhv. racistiske og racister. Det er desværre bagsiden af den fortjent hårde fordømmelse af racismen, at det at være på den rigtige, "antiracistiske" side får en alt for stor attraktionsværdi.

Senest er det Halfdan Rasmussen og hans børnerim fra 1959, der må stå for skud. Ja, De læser rigtigt: antifascisten Halfdan Rasmussen, og ja: Hans harmløse børnerim. (Og vil De tro det, kære læser: han skriver (hviske-tiske) "neger" og, nu be'r jeg Dem, "hottentot"!).

Men sagen imod neger-ordet er dog blevet en smule besværliggjort af at have børnevennen Halfdan som modstander, og attack'et lykkes da heller ikke for Camilla Kaj Paulsen her i bladet 24. maj, hvor hun nærmest taler imod det at være "mærkelig", "behåret" og "eksotisk" og for det at være "normal". Så er vi nogle, der får svære odds i dagens Danmark.

Når man nu ikke kan have held til at gøre Halfdan til racist, kan man i stedet hævde, at ordet 'neger' på hans tid ikke var så slemt som i dag. Men det omvendte er objektivt set snarere tilfældet. I 1959 var der kolonier i Afrika, apartheid i Sydafrika og raceadskillelse i USA og de sorte mange steder anset for andenrangsborgere. I dag har de derimod formelt ligestilling alle steder, og ordet har som en følge deraf ikke (længere) klang af nedsættende betydning.

Vil man være moralsk ren, må man ikke sige neger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce