Vi risikerer at svigte dem uden pensionsopsparing


Vi risikerer at svigte dem uden pensionsopsparing

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Johnny Nim, landsformand, Det Faglige Hus, Esbjerg
Billede
Danmark. 

Pension: Flere politiske partier har forud for og under de seneste ugers valgkamp stillet befolkningen i udsigt, at nedslidte lønmodtagere får mulighed for at gå på pension før tid.

Ingen af disse udspil har været så konkrete, at den enkelte lønmodtager har kunnet gennemskue, om han eller hun tilhører den gruppe af nedslidte, der kan komme i betragtning til en tidligere pension.

Uanset hvad kan vi ligeså godt indstille os på, at danske lønmodtagere mere end nogensinde selv skal spare op til deres egen alderdom, ikke mindst hvis de vil opretholde den levestandard, som de har, mens de er i job.

Men hvor meget skal der egentlig stå på arbejdsmarkedspensionen og de øvrige opsparingsordninger, som man måtte have tegnet? Det tror jeg, at kun de færreste er i stand til at give et svar på, og derfor har vi brugt kræfter på at udvikle en pensionsberegner, hvor med hjælp fra professionelle pensionsrådgivere sætter kroner og øre på, hvad den enkelte skal spare op.

Og jeg blev da også selv lidt overrasket, da jeg tastede nogle eksempler ind på forskellige alders- og indtægtsgrupper. For eksempel skal en 55-årige ufaglært med en månedsløn på 23.000 have opsparet knap to millioner kr. for at gå på pension som 67-årig og have samme rådighedsbeløb som i dag. Eksemplet forudsætter, at man får grundbeløbet fra folkepensionen og har en formue svarende til to-tre årslønninger. Denne formue kan være opsparet i friværdi på et hus, opsparing i bank, aktier, obligationer el.lign.

Så diskussionen om tilbagetrækning burde i virkeligheden handle om, hvorvidt vi sparer tilstrækkelig mange penge op igennem et arbejdsliv, og om samfundet svigter de mange, der slet ikke har en pensionsopsparing på deres ansættelseskontrakt.

Folketinget burde seriøst overveje at indføre lovbestemt arbejdsmarkedspension, så alle får sparet op, så arbejdsmarkedspension ikke kun er forbeholdt dem, der i dag ikke har dette med i en overenskomst eller selv har forhandlet sig til denne gode.

Vi risikerer at svigte dem uden pensionsopsparing

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce