Socialdemokratiet: Vi skal uddanne fængselsbetjente i Vestdanmark

Lige nu mangler der akut 175 fængselsbetjente i Danamrk. Der er bred enighed om, at en del af løsningen kan være at etablere et uddannelsessted i Vestdanmark. Arkivfoto: martin Ballund / ritzau Scanpix

Socialdemokratiet: Vi skal uddanne fængselsbetjente i Vestdanmark

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I Danmark bliver der kun uddannet fængselsbetjente ét sted i landet, i Birkerød i Nordsjælland. Det skal der laves om på, mener Socialdemokratiet, der derfor vil etablere en skole i Vestdanmark. God idé siger både Dansk Folkeparti og Fængselsforbundet.

Uddannelse: Vi mangler fængselsbetjente i Danmark, og det skal der gøres noget ved, mener Socialdemokratiet. Derfor vil partiet have etableret en gren af uddannelsen vest for Storebælt, for som det er i dag, kan man kun uddanne sig til fængselsbetjent i Birkerød i Nordsjælland. Det er erfaringer fra den midlertidige politiskole i Fredericia, der har inspireret forslaget, fortæller Socialdemokratiets retsordfører, Trine Bramsen.

- Vi står konkret og mangler 175 fængselsbetjente, og vi har kunnet se på antallet af ansøgere til politibetjentuddannelsen, at det har gjort en markant forskel, at der er kommet en uddannelse i Vestdanmark. Derfor er det afgørende for os, at vi får uddannet nogle flere. De kommende år er der også store årgange, der går på pension, så frafaldet kommer kun til at stige, siger hun.

Retsordfører Trine Bramsen (S) vil gerne have en gren af fængselsbetjentuddannelsen til Vestdanmark. God idé siger både retsordfører Peter Kofoed (DF) og Kim Østerby, formand for fængselsforbundet. Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix
Retsordfører Trine Bramsen (S) vil gerne have en gren af fængselsbetjentuddannelsen til Vestdanmark. God idé siger både retsordfører Peter Kofoed (DF) og Kim Østerby, formand for fængselsforbundet. Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

God idé

Manglen på fængselsbetjente er noget, formand for Fængselsforbundet Kim Østerbye kun kender alt for godt, og han hilser idéen velkommen. Faktisk har forbundet stillet samme forslag og sendt det videre til direktionen, fortæller han.

- Det en rigtig god idé for at speede rekrutteringen op, men vi er for eksempel nødt til at undersøge, om det overhovedet kan lade sig gøre. Så vi skal kigge på, om man måske kan leje sig ind et sted, hvor der er nogle faciliteter i forvejen, som i Fredericia hvor politiet har åbnet en midlertidig skole. Her kunne man måske også trække på noget kursusadministration og noget fællesskab, siger Kim Østerbye.

Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Kofoed, hilser også idéen velkommen.

- Vi er slet ikke imod, at man åbner en satellit af en uddannelse et andet sted end i Birkerød, for der er da langt til Birkerød, hvis man bor i Jylland eller på Fyn. Jeg har selv haft det oppe i spørgetiden med ministeren, så mig bekendt er regeringen lige nu i fuld gang med blandt andet at se på, hvordan det ville kunne se ud i praksis, siger Peter Kofoed.

Bedre løn til fængselsbetjente

Spørgsmålet er imidlertid, om uddannelsesstedet virkelig er den primære årsag til, at der mangler så mange fængselsbetjente.

- Nej, slet ikke, siger Trine Bramsen.

- Men vi kan bare se, at det har sat skub i de antal unge, der ønsker at blive politibetjente, at der er kommet en skole i det vestlige Danmark. Derfor kunne forhåbningen være, at det kunne give den samme udvikling. Jeg tror bestemt ikke, det kan løse hele problemet.

- Det svære her er, at det bider sig selv i halen. Fordi der mangler fængselsbetjente, bliver det hårdere for dem, der er tilbage, og så er der flere, der siger op. Der hviler selvfølgelig også et politisk ansvar i forhold til at kigge på arbejdsforholdene generelt. De mange overfald, der har været på fængselsbetjente, har heller ikke ligefrem været en god reklamesøjle for fængselsbetjentuddannelsen. Det er vi ved at håndtere med en stribe nye tiltag i fængslerne, siger hun.

Fængselsforbundets formand, Kim Østerbye, er enig i, at der højst sandsynligt også ligger andet til grund.

- Vi har ikke det bedste offentlige ry, det indrømmer jeg blankt. Der er meget vold og et enormt presset arbejdsmiljø i fængslerne i de her år. Udover det er vi nummer 313 ud af 330 dårligst lønnede på det offentlige arbejdsmarked. Så hvis jeg var ung og skulle sidde og vælge uddannelse, ville jeg da vælge noget, hvor karrieremulighederne og lønnen måske så en lille smule mere gunstige ud.

- Gennemsnitslønnen for en fængselsbetjent efter 10 år er på 26.000 kroner - for et af landets farligste job. Det er måske lige i underkanten med en treårig uddannelse i bagagen. Man kunne i hvert fald overveje at hæve lønnen, så den var på niveau med skolelærere og sygeplejerskers, siger Kim Østerbye.

Socialdemokratiet: Vi skal uddanne fængselsbetjente i Vestdanmark

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce